Roman

I Guds rige

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Jeg må blankt indrømme, at jeg skulle et godt stykke ind i bogen før det stod klart for mig at der her var tale om en fortælling med 3 generationer. Jeg havde godt luret at de 2 sideløbende historier handlede om dels Anne-Grethe Bjarup Riis’s søn Gilbert og hendes egen barndom, det var den 3. historie som jeg ikke lige kunne få passet ind, da den tidsmæssigt lå tidligere end de andre. Men pludselig faldt ti-øren, og så gav det hele meget mere mening og de manglende brikker kom hurtigt på plads. Her er der nemlig tale om en fortælling om 3 generationer af familien Bjarup Riis.

Handlingen tager udgangspunkt i Anne-Grethes dengang 8-årige søn Gilbert som får konstateret leukæmi, og derfor i en længere tid er indlagt på Rigshospitalet – og med de op- og mange nedture som der medfølger for hele familien. Sideløbende følger vi Anne-Grethes barndom i Midtjylland, og derudover også hendes mor Grethe i hendes unge år.

En stærk og meget personlig fortælling om 2 kvinder som har oplevet deres andel af modgang og knubs i livet. Det har godt nok ikke været nogen dans på roser, og det har i den grad krævet sit kvindemod. I forbindelse med sønnens alvorlige sygdom, kæmper familien for at holde sammen, holde sammen som familie, fastholde en nogenlunde hverdag og rytme i forhold til parrets datter, kæmper med de mange følelser som opstår når frygten for at miste en søn kommer helt indenfor døren, og kan være svære at kapere og sætte ord på – også overfor hinanden. Vi har hver sin måde at håndtere kriser på, og det kommer her meget tæt på hvor læseren bliver indviet i Anne-Grethe Bjarup Riis’s inderste tanker og følelser – både under sønnens sygdom men også bringer et indblik tilbage til hendes barndom i det midtjyske.

Jeg er fuld af respekt over at Anne-Grethe Bjarup Riis kan fortælle så mange detaljer fra sin barndom, og vil indvie os læsere i en så ærlig bog som denne biografi er. Her bliver der fortalt uden omsvøb, hvordan hverdagen var i en landsby udenfor Herning, og som har været med til at forme hende til en stærk personlighed som sprudler af energi og kreativitet, men som inderst inde er følsom og rummer en stor kærlighed til livet. Desværre bliver enkelte episoder i bogen trukket lidt for meget i langdrag og udpenslet selvom budskabet er klart og tydeligt.

Bogen er skrevet af Anne-Grethe Bjarup Riis som er kendt for sin omfangsrige skuespiller- og instruktørkarriere, hvor hun har både instrueret og spillet med i indtil flere danske film og serier. Udover at optræde, så har hun også skrevet flere bøger, så dette er ikke hendes første bog – men nok den første i kategorien biografi.

Info om bogen

Forfatter: Anne-Grethe Bjarup Riis
Udgivelsesår: 2020
Forlag: Politikens Forlag

Hvor kan du købe bogen

På Tales.dkI Guds rige
På Saxo.dkI Guds rige

Følelsernes kamp

Flot biografi

En biografi om familieskæbner, sammenhold og sygdom

User Rating: No Ratings Yet !

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre artikler

Back to top button