Blog

Biografpremiere giver øget interesse for lydbog

Den filmaktuelle samtidsroman ‘Hvor flodkrebsene synger’ udkom som fysisk bog tilbage i 2018 og har siden ligget på bogtoplisten i USA i utallige uger. Også som lydbog er interessen for bogen vokset. Hos BookBeat har bogen således været fast inventar på trendinglisten, samt været blandt ‘ugens mest lyttede’ de seneste måneder.

— Vi ser helt enkelt, at flere BookBeat-brugere har valgt at lytte til ‘Hvor flodkrebsene synger’ siden juli måned, hvilket kan tyde på en øget interesse for (lyd)bogen i forbindelse med biografpremieren, siger Pernille Bang, Performance Specialist hos BookBeat.

Antallet af BookBeat-brugere, som lytter til bogen, er blevet mere end tredoblet siden juli. I samme periode har der også været flere søgninger på bogen i BookBeat-appen, end der var i hele første halvdel af 2022.

— Og tendensen er da heller ikke overraskende. Vi ser ofte et opsving i konsumptionen af en bog eller serie i forbindelse med, at samme titel enten trender eller udkommer på en TV-streamingtjeneste. Det er serier som Kastanjemanden, Bridgerton og The Witcher gode eksempler på, siger Pernille Bang.

Lydbogen ‘Hvor flodkrebsene synger’ er skrevet af Delia Owens og blev udgivet på dansk af Gyldendal i 2019. Bogen er oplæst af Sara Ullner og tager ca. 10 timer at lytte til. På nuværende tidspunkt har BookBeats brugere givet lydbogen 4.6 (ud af fem) stjerner.