Friluftsrollingers favoritter i de danske Nationalparker

Nationalparkerne i Danmark har ikoniske vandreruter, mange cykelruter igennem den fantastiske danske natur, det er her man finder nogle af landets smukkeste kystlinjer og ikke mindst et rigt dyreliv. Men på små korte ben, i en klapvogn eller med en lille baby i bærestol, kan det ind imellem være noget af en udfordring at planlægge de gode ture. Med denne bog, får du hjælp til at skabe skønne oplevelser i nationalparkerne – så det passer lige i småbørnehøjde og også til de voksne. Bogen giver konkrete råd til, hvad man kan lave med de mindste i familien i Danmarks fem imponerende nationalparker.

Med bogen får man inspiration og vejledning til forskellige aktiviteter som vandring, orienteringsløb, cykling, mountainbike, surf, vandhulseventyr, naturleg og overnatning i det fri. En række konkrete råd til hvilke aktiviteter, der passer til børnenes alder. Hvad kan der laves med de helt små børn på 0-1 år ? Og hvad med de lidt større tumlinger på 1-3 år ? Og hvad passer godt til de store rollinger på 4-6 år ? Bogen er skrevet, så der kan planlægges både dagsudflugter eller ture med overnatning.

Med bogen følger også to naturpas. Børn elsker opgaver, eventyr og leg, og naturpasset er fyldt med netop det. Passet er børnenes helt personlige bog med opgaver og bedrifter.

Bogen er udkommet som fysisk bog* (*affiliatelink)

Om forfatterne 

Julie Pio Kragelund har dyrket friluftsliv siden barnsben og er en aktiv friluftsmor sammen med sin mand, familiens tre drenge fra 2012, 2015 og 2017 og deres labradorhund. Julie er uddannet dyrlæge og fagjournalist, og er ansat i Forsvaret. Julie er forfatter til bogen Friluftsrollinger. 

Sophie Hastrup Christensen arbejder til daglig som kommunikations­- og presseansvarlig i Na­tionalpark Thy. I sin fritid udforsker hun naturen fra mountainbike, surfboard eller gåben sammen med sin mand, tre børn fra 2013, 2016 og 2019 og deres bomuldshund. Sophie medvirkede til kapit­lerne om surfing og Danmarks Nationalparker i bogen Friluftsrollinger.

Vis mere

Andre indlæg

Annonce
Back to top button