De savnede hjerter
Forfatter: Celeste Ng
Udgivelsesdato: 3. januar 2023
Forlag: Politikens Forlag
Oversat af: Lisbet Kjær Johansen
Format: folio
ISBN: 9788740065930
Antal sider: 304
Originalland: USA
Sprog: Dansk
Bedømmelse: En stærk handling om kærligheden mellem mor og søn, hvor savnet efter moderen får drengen til at modsætte sig sin far og samfundets regler i sin søgen efter hende.
Karakter:
3,0 rating
Bogen kan købes online hos:
Anmeldelse:

Anmeldereksemplar fra forlaget

En handling med et futuristisk islæt, her følger vi den 12-årige dreng med kaldenavnet Bird i et USA hvor loven PACT(The Preserving American Culture and Traditions Act) - "loven om beskyttelse af amerikansk kultur" påvirker mange af landets indbyggere. Landet har knap nok overstået en økonomisk krise, førend at PACT-loven bliver indført. Der skal ikke meget til for at vække myndighedernes opmærksomhed på den forkerte måde, og der bliver slået hurtigt og hårdt ned på "synderen". Her skal man ikke falde udenfor rammerne, især ikke hvis man er anderledes og specielt hvis man er kineser.

Bird's mor Margaret Miu med kinesisk afstamning men samtidig også amerikaner, føler sig nødtvunget til at forlade sin familie - Bird og hans far, da loven også giver mulighed for at fjerne bøger der kan opfattes som upatriotiske. Dette kommer til at ramme moderen da hun tidligere har udgivet flere digte med inspiration fra sine asiatiske rødder.

Fra det øjeblik hvor moderen forlader den lille familie, bliver hun som luft for dem og de lever en ensformig tilværelse under hårde økonomiske vilkår og som ikke efterlader meget til overs. Et brev fra hans mor vækker hans savn efter sin mor, og en søgen efter svar begynder. Der skal dog handles forsigtigt, for ikke at vække opmærksomhed da Bird selv har asiatisk blod i årene og dermed også asiatiske træk - hvilket i bogens verden kan føre til tvangsfjernelse og det der er værre.

Her følger vi Bird's søgen efter sin mor, og ikke mindst søgen efter svar på de mange spørgsmål som dukker op i kølvandet på at moderen forlod familien. Hvorfor gjorde hun det, og hvorfor snakker de aldrig om hende, og hvorfor brændte faderen alle moderens ting dengang.... Da han sniger sig hen for at besøge familiens gamle hus som står tomt og ubeboet hen, finder han små tegn som moderen har efterladt. Vil disse tegn lede ham hen til sin mor og give ham svarene på det som søger efter.

Bogen er velskrevet og handlingen intens, om det ubrydelig bånd mellem en mor og hendes barn. Da jeg startede på bogen, gik der lidt tid før at jeg kunne få handlingen på plads og at den foregik i et fremtidigt USA med andre leveregler. Det er nok ikke lige min type bog men den er godt skrevet og handler om at det at være anderledes, at turde trodse normerne for at finde svar.

Forlagets beskrivelse:

En hjertegribende, medrivende fortælling om den ubrydelige kærlighed mellem en mor og hendes barn i et samfund, der er ødelagt af frygt og had.

Tolvårige Bird Gardner lever et stille liv med sin kærlige, men ulykkelige far, en tidligere lingvist som nu ernærer sig som bogopsætter på et universitetsbibliotek. Bird ved, at han ikke skal stille for mange spørgsmål, aldrig må stikke for meget ud, altid skal holde sig til. I ti år har loven om beskyttelse af ”amerikansk kultur”, der opstod i kølvandet på økonomisk usikkerhed og uro i samfundet, domineret familiens liv. Lovgivningen tillader at dissidenters børn kan tvangsfjernes, og biblioteker er blevet nødt til at fjerne bøger, der kan opfattes som upatriotiske, fra hylderne. Heriblandt er Birds mor digtsamlinger. Kinesisk-amerikanske Margaret forlod familien, da Bird var ni år gammel.

Bird har lært at tage afstand fra sin mor og hendes digte. Han kender hverken til hendes arbejde eller forklaringen på, hvorfor hun er væk, og han ved bedre end at spørge. Men da han modtager et brev med en kryptisk tegning, begynder hans søgen efter hende. Rejsen går tilbage gennem de mange eventyr, hun fortalte ham som barn, via et hemmeligt netværk af bibliotekarer, ind i tilværelsen hos forsvundne børn, og til sidst til New York, hvor en sidste modstand måske er, hvad der skal til for at forandringens vinde endelig blæser.

Back to top button