Pilgrim af Jens Henrik Jensen
Pilgrim
Forfatter: Jens Henrik Jensen
Udgivelsesdato: 7. september 2023
Forlag: Politikens Forlag
Format: ebook, hardcover, audiobook
ISBN: 9788740075168
Antal sider: 480
Sprog: Dansk
Bedømmelse: Mit bedste råd – sørg for at have tid til at læse bogen, for er du først fanget, slipper du den nødigt før du når det sidste punktum.
Karakter:
5,0 rating
Bogen kan købes online hos:
Anmeldelse:

Med Pilgrim er Jens Henrik Jensen tilbage med 6. bind i serien om  den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck. Har du ikke læst de foregående bind, kan du med fordel starte med bind 1 i serien. I Pilgrim trækkes der mange tråde tilbage til begivenheder i tidligere bind. Har du ikke mod på at læse alle foregående bind så læs i det mindste bind 5 Gladiator inden du læser Pilgrim.

Forlagets beskrivelse

Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.

Tynget af skyldfølelse over at have slået uskyldige ihjel er Oxen forsvundet ud på en måneder lang vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og bliver suspenderet.

Da den forhenværende PET–chef Axel Mossman rækker ud efter deres hjælp til en simpel opgave, ligner det en kærkommen afveks­ling fra alle spekulationer.

Franck og Oxen skal sammen med Mossman bistå de danske skatte­myndigheder med et hemmeligt køb af oplysninger fra en banklækage i Panama.

Sideløbende arbejder de sammen med den unge betjent Sally Finnsen for at nå helt til bunds i den gamle sag, der stadig piner dem.
Da de efter møjsommeligt arbejde endelig kommer på sporet af en mystisk drabsmand, udfordrer de intetanende store, usynlige kræfter.

Hvorfor vil nogen for enhver pris vil holde hånden over en morder? Hvad har Panama–sagen med det hele at gøre? Og hvorfor lyver deres gamle allierede, Mossman?

Jagten på svar bringer dem i livsfare ...

Anmeldelse

Som altid vrimler det i efteråret med nye spændende bøger. En af de udgivelser som jeg havde set frem til med stor spænding var netop Jens Henrik Jensens Pilgrim – og blev jeg skuffet? Nej! Der er smæk for skillingen. Fart og spænding over handlingen kombineret med et herligt persongalleri, der bare træder mere og mere i karakter, som tiden er gået.

Pilgrim er super velskrevet og fængslende fra starten. Mit bedste råd – sørg for at have tid til at læse bogen, for er du først fanget, slipper du den nødigt før du når det sidste punktum.

En klassisk spændingsbog om kampen mellem de gode og de onde, hvor det indimellem kan være svært at se hvem der spiller på det enkelte hold. Historien er fyldt med løgn, bedrag og ubetinget venskaber og skyldfølelser. Alt sammen pakket ind i en nutidig ramme med Panama-dokumenter, krigen i Ukraine og griskhed.

5 stjerner for en superspændende, velskrevet og eksplosiv krimi.

Hvor kan du købe bogen:

Pilgrim kan købes hos - Bog&ide
Pilgrim kan købes hos - Saxo.com

Indlægget indeholder affiliatelinks(reklamelinks).

Back to top button