Polarcirklen

I bogen møder vi de 5 piger Birgitta, Susanne, Agneta, Sofia og Carina som har startet deres egen bogklub, som de har kaldt Polarcirklen. De mødes en gang om måneden, hvor de skiftes til at udvælge en bog som de læser og diskuterer. Pigerne har forskellig temperament og med forskellig baggrund men har læsning til fælles.
Da vi møder dem, er det i 1980 og sommer har ramt den lille by Stenträsk. Pigerne har deres indbyrdes diskussioner, og bølgerne går ind imellem højt under bogklubbens møder, nogle har meget markante holdninger om livet og samfundet, andre er mere tilbagetrukne. Grundlag for nogle heftige indbyrdes kampe på holdninger, hertil kommer pigernes tanker om hvad der skal ske efter skolen, de lokale drenge bliver pludseligt mere interessante og ikke mindst de håndværkere der for tiden befinder sig i byen hvor de arbejder med at bygge en ny bro.
Flere af pigerne er interesseret i en af de lokale drenge – Wiking Stormberg, men siger ikke noget højt om det og det skaber strid imellem pigerne. For hvem er egentlig sammen med hvem, og hvad kommer der til at ske.
40 år senere dukker liget af en ung kvinde op i broens fundament, nogle af pigerne bor stadig i byen. Wiking Stormberg er nu blevet chef i det lokale politi og skal efterforske hvad der skete dengang i 1980. Samtidig en sag som han selv var en del af men som han ikke kendte omfanget af – før omfanget begynder at gå op for ham.
Polarcirklen er skrevet af den svenske forfatter Liza Marklund som står bag en lang række krimier. Polarcirklen er første bind i en trilogi om hemmeligheder og uopklarede gamle sager.
Anmeldelse
En spændende handling, som griber læseren og trækker os med ind i hverdagen for bogklubbens unge piger og livet i en mindre by i det nordlige Sverige. En fortælling om hvordan vores baggrund er med til at skabe os som personer, og de beslutninger som bliver taget mod det videre liv. Følelser og tanker om et bedre liv.
En rigtig god bog som kan anbefales, og hvor man bliver fastholdt lige til sidste side af handlingens mange snørklede og mørke hjørner.
Forlagets beskrivelse
I sommeren 1980 forsvinder en 17-årig pige i den lille by Stenträsk i det nordlige Sverige. 40 år senere findes hun indmuret i et brofundament, nøgen og halshugget. Fundet er et chok for de gamle veninder i læseklubben Polarcirklen.
Smertelige hemmeligheder, som har været skjult i årtier, kommer op til overfladen og får ødelæggende konsekvenser, da kvinderne mødes igen i julen 2020. Wiking Stormberg – drengen som flere af pigerne var forelsket i – er blevet chef i det lokale politi. Han skal lede efterforskningen af det makabre fund. Gradvis bliver han suget ind i det drama, som for altid kom til at forme de overlevende kvinders liv.
Polarcirklen er første del i en ny trilogi, som udspiller sig i byen Stenträsk i Norrbotten.
Her finder du bogen:
Hos Bog&Ide – Polarcirklern
Hos Saxo.com – Polarcirklen

Fakta om bogen
Forfatter: Liza Marklund
Udgivelsesdato: 8. oktober 2021
Sprog: Dansk
Forlag: People´sPress
ISBN: 9788772384085
Sideantal: 366
Indlægget indeholder affiliatelinks.
Polarcirklen af Liza Marklund
Spænding og mørke hemmeligheder.
I bogen møder vi de 5 piger Birgitta, Susanne, Agneta, Sofia og Carina som har startet deres egen bogklub, som de har kaldt Polarcirklen. De mødes en gang om måneden, hvor de skiftes til at udvælge en bog som de læser og diskuterer. Samtidig er de alle interesseret i en af de lokale drenge.



