Krimi

Satans Sommer

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Fra første side i parret Faber og Pedersens 2. krimi – Satans Sommer, fortsætter handlingen fuldstændig fra første bog. Det føles nærmest som om det blot er et nyt kapitel og at man lige har lagt bogen til side for at hente en frisk kop kaffe.

Hovedpersonerne er igen politikommisær Martin Junckersen og hans tidligere efterforskningspartner Signe Kristiansen. Journalisten og Junckersens kone Charlotte Junckersen arbejder med at gå i dybden med interessante emner. Da hun bliver kontaktet med et anonymt tip som vedrører det terrorangreb som tidligere ramte København ved juletid, begynder hun naturligvis at grave videre. Mon sammenfaldet med at hun er Martin Junckersens kone spiller ind her, han efterforskede nemlig terrorangrebet, og måske der ligger noget i den sammenhæng – det skal senere vise sig om der er noget om snakken. Ifølge tippet, skulle der være bevis for at nogen hos Forsvarets Efterretningstjeneste rent faktisk var blevet gjort opmærksom på at et terrorangreb ville finde sted, men at der ikke skete noget på trods af det og det frygtelig angreb skete derfor.

Efter faderens død er Martin Junckersen flyttet hjem til byen Sandsted, hvor han nu bor i sit tidligere barndomshjem samtidig med at han kæmper med mareridt efter faderen og problemer i ægteskabet. Martin kommer dog på arbejde da en af byens advokater findes dræbt i den lokale park. Selvom Martin helst vil fordybe sig i arbejdet, så ser vi en anden side af ham da datteren uventet kommer på besøg med en sød hemmelighed. Tilbage i bedsteforældrenes hjem går hun på opdagelse i gemmerne, og især farfaderens kontor vækker hendes interesse. Det er da også her at hun gør interessante fund som Martin ikke kendte eksistensen af, men som giver ham et dybere og ikke mindst uventet indblik i hans fars personlighed, som ikke altid var til den blide og omsorgsfulde side.

De 2 handlinger kører i hvert sit spor hvor der gåes i dybden med personerne og hændelser. Her mærkes flere gange virkelighedens hændelser som forfatterne har brugt som inspiration, uden at det på nogen måde bliver en kopi af en virkelig hændelse men snarere er et spændende krydderi. Som i Vinterland er der både spænding og overraskelsesmomenter for alle pengene, og bogen er svær at lægge fra sig, skal lige have den næste side med, og den næste igen……


Info om bogen

Forfatter: Kim Faber og Janni Pedersen
Udgivelsesår: 2020
Forlag: Politikens Forlag

Hvor kan du købe bogen

På Bog & Ide.dkSatans Sommer
På Saxo.dkSatans Sommer

Intens krimi

Intens krimi

Spændingen fortsætter fra Vinterland, hvor vi her kommer meget tættere på hovedpersonerne mens der begynder at tegn på at det frygtelige terrorangreb kunne være forhindret

User Rating: 3.8 ( 1 votes)

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre artikler

Back to top button