Nordisk Råds Litteraturpris 2021 uddelt

Tirsdag aften d. 2. november 2021 blev Nordisk Råds Litteraturpris 2021 uddelt, i år gik prisen til den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen for hendes roman – “Naasuliardarpi” (på dansk Blomsterdalen). Det er første gang at den fornemme pris går til en forfatter fra Grønland.

Romanen Blomsterdalen, handler om det Grønland de fleste mennesker ikke ser men hvor blandt andet selvmord er en stor del af hverdagen for indbyggerne i Grønland. Handlingen følger en ung kvinde som hovedperson, hvor hun i en meget ung alder oplever sit livs første selvmord. Herefter følger vi hende gennem livet som både byder på medgang men i den grad også på modgang.

Forlagets beskrivelse:

“Blomsterdalen” af Grønlands nye store forfatterstjerne Niviaq Korneliussen er en gribende fortælling om en ung grønlandsk kvindes omtumlede liv.

Da hun er 13 år sker det første selvmord i hendes nærmiljø. Sin egen begravelse har hun planlagt i Tasiilaqs høje fjelde på den navneløse del af kirkegården i Blomsterdalen, hvor de skrigende plastikblomster lyser op i sneen. Hun skal læse på universitetet i Århus, hun har en elsket kæreste og en kærlig familie men alligevel føles intet, som det skal. Verden nærmer sig klaustrofobisk, og tiden begynder at rinde ud.

Niviaq Korneliussen er en af Grønlands nye store forfattere, og med “Blomsterdalen” viser hun sit talent med denne opslugende og direkte fortælling om sorg og fortvivlelse med glimt af varme og sort humor.

Hvert år uddeler Nordisk Råd en række priser, der omfatter en litteraturpris, filmpris, musikpris, miljøpris samt en børne- og ungdomslitteraturprisen. Med prisen følger 300.000 danske kroner og overrækkes ved et festligt arrangement.

Foto: Magnus Fröderberg/norden.org

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button