Vildskud

Den ottende og seneste bog i serien med drabsefterforsker Rebekka Holm, har været ventet med spænding. Endelig udkom den, og det var nærmest med ærefrygt at jeg gik i gang med den. Hovedtemaet i bogen er sorg og hævntørst, hvilket ikke mindst fører tankerne hen på Julie Hastrup som selv oplevede at hendes søn for få år siden blev udsat for et meningsløst overfald i København. Ingen tvivl om at den oplevelse og de følelser som det har bragt med sig, har været inspiration og baggrund for handlingen i Vildskud.

Det sidder da også i baghovedet når man læser bogen, og kommer tæt ind på følelserne hos blandt andet de 2 unge kvinder som vi følger efter at de har oplevet den store sorg at miste henholdsvis en lille datter og en storesøster.

Indledningen på Vildskud er anderledes end de øvrige bøger i serien, hvor Rebekka Holm normalt hurtigt kommer i aktion med efterforskning af et mord. Her bruges der tid på at komme ind under huden på bogens hovedpersoner og ikke mindst de andre personer som flettes ind i handlingen. Flere sideløbende hændelser som virker forskellige men som alligevel undervejs lænkes tæt sammen. Man sidder tilbage med en klump i halsen, og en følelse af at være vidne til menneskers sårbarhed.

En krimi indeholder altid et eller flere mord, og det gør Vildskud naturligvis også. Rebekka Holm og hendes nye kollega Jonas kommer på arbejde, hvor hendes intuition kommer til at holde stik. Krimi af største skuffe, for her er der i den grad overraskelsesmomenter på spil.

En stærk og personlig krimi fra Julie Hastrup, bogen er svær at lægge fra sig når man først går i gang.


Info om bogen

Forfatter: Julie Hastrup
Udgivelsesår: 2020
Forlag: Politikens Forlag

Hvor kan du købe bogen

På Tales.dkVildskud
På Saxo.dkVildskud

Bedømmelse

Stærk krimi

En meget stærk og personlig krimi som er hudløst ærlig, her møder vi personer i følelsesmæssig afmagt mens de prøver at bearbejde en stor personlig sorg.

User Rating: 4.05 ( 2 votes)
Vis mere
Annonce

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button