Døden i tågen

Døden i tågen af Anette Hinrichs, er fjerde bind i serien Grænselandsmord som følger det tysk-danske efterforskerpar Vibeke Boisen og Rasmus Nyborg. En krimiserie som bevæger sig både i det sydlige Danmark og det nordlige Tyskland, her mødes dansk og tysk kultur, efterforskningsmetoder og ikke mindst menneskeskæbner.
Handlingen starter da man i en lagerhal på havnen i Esbjerg finder finansdirektøren for et førende vindkraftselskab, han er bundet og halsen er skåret over. Inden efterforskningen af mordet rigtig kommer igang, bliver der fundet endnu et lig – denne gang lige syd for den dansk-tyske grænse. Det bemærkelsesværdige er at liget er bundet på den samme måde som i Esbjerg og ligger i et papirsorteringsanlæg.
Efterforskningen styres fra den fælles dansk/tyske opklaringsenhed som holder til i Padborg, samt på politistationen i det centrale Flensborg. Det er blandt andet også her at teamet samles til deres regelmæssige statusmøder. Efterhånden som efterforskningen skrider frem, dukker der flere spor op og der begynder at falde ting på plads. Lige indtil at der bliver begået et nyt drab, og denne gang kommer det meget tæt på efterforskerne. Nu skal de her drab opklares og all ekræfter sættes ind.
I handlingen fokuseres på grundigt og dybdegående efterforskning, ikke forhastede konklusioner men omhyggeligt opklaringsarbejde som leder frem til den endelige gerningsmand og opklaring af sagen.
Anmeldelse:
En spændende og meget overraskende handling, som foregår både i Sønderjylland samt i det nordlige Tyskland. Dog er der til sidst nogle løse ender som ikke bliver lukket eller fremgår med en mening i handlingen. Handlingen foregår med udgangspunkt i 3 lokationer, hvor politiet har base – Flensborg, Padborg og Esbjerghvor vi følger efterforskningsteams’enes arbejde med opklaringen.
Forlagets beskrivelse:
En stormfuld morgen i oktober findes liget af en mand i en lagerbygning i Esbjerg havn. Han har fået halsen skåret over, og hans hænder er bundet sammen med et reb. Der er blod overalt. Det viser sig, at han var direktør i en stor vindmøllevirksomhed.
Få uger senere dukker et andet lig op i en lille by i Nordtyskland. Offeret ligger på transportbåndet i et papirsorteringsanlæg, frygteligt vansiret og bundet på samme måde som den dræbte i Esbjerg. Vibeke Boisen og Rasmus Nyborg overtager sammen efterforskningen af de makabre mord. Det bliver hurtigt klart, at de to forbrydelser kun er begyndelsen. Gerningsmanden slår til igen, og denne gang er offeret ikke en ukendt person …
DØDEN I TÅGEN er fjerde bind i krimiserien om vicepolitiinspektør Vibeke Boisen fra Flensborg og efterforsker Rasmus Nyborg fra Esbjerg, der sammen opklarer mord i den dansk-tyske grænseregion. Serien har et skarpt blik for både menneskelige relationer og samfundets skyggesider – perfekt til læsere, der elsker krimier med nordisk realisme og nerve.

Fakta om bogen
Forfatter: Anette Hinrichs
Udgivelsesdato: 23. juni 2026
Forlag: Gyldendal Astra
ISBN: 9789180985253
Antal sider: 320
Her finder du bogen:
Hos Bog&ide – Døden i tågen
Hos Saxo.com – Døden i tågen
Indlægget indeholder reklamelinks.
Anmeldelse
Døden i tågen
Spændende krimi hvor drab krydser den dansk-tyske grænse



