Krimi

Elins død af Sara Blædel

Sara Blædel er tilbage med en ny bog med Louise Rick og efterforskningsgruppen P13 i hovedrollen. Denne gang er handlingen forlagt til Haderslev og den lille ø Aarø, hvor en ældre mand findes død i vandkanten. Louise Rick får ansvaret for efterforskningen, som hun styrer med hård håndfor at få opklaret mordgåderne.

Samtidig har veninden journalisten Camilla Lind problemer i sit ægteskab med Frederik. Mens hun går og pakker sine ting ud i sin nye lejlighed får hun besked om at hendes mor er død. Med morens død åbnes der op for hemmeligheder, som Camilla ikke kendte til om hendes mor. Snart går turen til Jylland, hvor trådene efterhånden samles.

I sandhed en bog med fokus på skyld og ansvar godt krydret med hævn og mord.

Forlagets beskrivelse

En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men mystiske omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed, P13.

Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik, og mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, får hun besøg af politiet, som fortæller hende, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår sin mors ting, finder hun ud af, at hendes familie ikke helt er, som hun hele livet har troet.

Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla, som er chokeret og i sorg, personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget og måske hænger sammen med Camillas families hemmeligheder.

Elins død er en historie om at svigte og tilgive. Om skyld og ansvar. Og om, hvor meget man vil gøre for at holde fast på, hvad man har, og derved mister det hele…

Elins død er 12. bind i Sara Blædels populære Louise Rick serie.

Anmeldelse

Kampen om at være Danmark krimidronning er tæt. Sara Blædel har i snart mange siddet på tronen. Med sit vindende væsen, sin tilstedeværelse på de sociale medier og altid imødekommende holdning har hun efterhånden fået opbygget en stor fanskare. Ikke underligt når hun samtidig skriver nogle helt forrygende krimier, hvor serien med efterforskeren Louise Rick er læst af rigtig mange – mig selv inklusiv.

Hvis man vil være Danmark krimidronning, så skal man være skarp hver gang for der er mange om buddet. Selv om jeg fandt Elins død både god og underholdende, så hører bogen ikke til blandt de bedste bøger med Louise Rick.

En stor del af bøgerne med Louise Rick er bygget op omkring hendes samspil med veninden Camilla. Ofte er handlingen fulgt ud fra begges synsvinkler. Det er den også i en hvis grad i Elins død, men Camillas mors død kombineret med hendes problemer i sit privatliv mister hun noget af den skarphed, som hun tidligere har stået for. Klart at man som person vil være påvirket af døds fald mv., men her bliver det til for meget småfnidder, som ikke gavner handlingen.

Når alt det så er sagt, så er bogen velskrevet, ligesom handlingen er bygget op omkring et spændende plot, hvor løsningen er både overraskende og opfindsom. En gennemsnitlig Sara Blædel-krimi.

Om Elins død

Sprog: Dansk
ISBN: 9788740070675
Forlag: Politikens Forlag
Sideantal: 336
Udgivet: 2. november 2022

Elins død købes hos Saxo.com
Elins død kan købes hos Bog&idé
Elins død kan købes hos Coop

Elins død af Sara Blædel

Et spændende plot, hvor løsningen er både overraskende og opfindsom

Elins død er velskrevet, ligesom handlingen er bygget op omkring et spændende plot, hvor løsningen er både overraskende og opfindsom. En gennemsnitlig Sara Blædel-krimi.

User Rating: No Ratings Yet !

Andre artikler

Back to top button