
Nulpunkt er den første bog fra makkerparret Jørn Lier Horst og Thomas Enger. Bag begge navne er kendte norske forfattere som hver for sig har udgivet en række krimier. Jørn Lier Horst er tidligere senior efterforsker ved det norske politi, og Thomas Enger har en karriere som journalist og har udgivet flere krimier og har desuden også udgivet børnebøger.
Hovedpersonerne i Nulpunkt, er politikommisær Alexander Blix og journalisten Emma Ramm. Det ligger ikke lige i kortene at de skal arbejde sammen, men med hver deres professionelle interesse ender de som et makkerpar der går ind i jagten på at finde den forsvundne sportstjerne Sonja Nordstrøm. Hver med sin indgangsvinkel og måde at se tingene på, hvilket giver et godt krydderi til opklaringen.
En krimi af høj klasse, hvor det er tydeligt at forfatterne har kendskab til hvordan en politi-efterforskning foregår og ikke mindst de personlige følelser som kommer på spil i den krævende eftersøgning på hvad der er sket med den forsvundne sportsstjerne og hvad der ligger til grund for hendes forsvinding.
Med denne bog har forfatter-makkerparret skrevet en krimi på højt plan, ikke mindst godt gennemarbejdet og detaljeret, og indeholder så absolut det gode overraskelsesmoment når man som læser tror at nu har man fundet ud af hvem der gjorde det.