Blog

Verdens Bogdag d. 23. april

I dag d. 23. april er det Verdens Bogdag, en dag hvor der på internationalt plan fejres bøger og det at læse bøger. Her gælder det alle bøger indenfor alle genrer – uanset om det fiktion til ikke-fiktion, kærligsromaner, børnebøger, krimi eller fagbøger.

Datoen d. 23. april er ikke helt tilfældig, for det er nemlig forfatteren William Shakespeares fødselsdag og samtidig også hans dødsdag. Verdens Bogdag eller på engelsk World Book Day blev afholdt første gang i 1995 af UNESCO og fandt sted i Paris ved en stor konference. Dagen er blevet en tradition og fejres hvert år d. 23. april i mere end 100 lande. Fokus for dagen er at fejre bogens fantastiske verden, og det at bøger er med til at inspirere, udvikle og ikke mindst invitere folk i alle aldre til at læse mere.

Verdens Bogdag fejres over hele verden med en række forskellige arrangementer, fra bogmesser hvor man kan møde forfattere og se nye bøger, læse-marathoner og ikke mindst arrangementer med mulighed for at bytte bøger. Et særligt fokus er på børn, og på denne dag uddeles gratis bøger eller rabatkuponer til børn, så de kan gå på opdagelse i bogens verden og læse nogle flere bøger.

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre artikler

Back to top button