Kogebøger

Kogekunst

Gider du ikke indviklede og uforståelige opskrifter, så er Frederikke Legaards kogebog – Kogekunst, den perfekte opskriftssamling for dig som kan lide at lave mad. Frederikke Legaard kender de fleste nok som vinder af Den store Bagedyst, hvor hun satte sit præg på sit bagværk med sjove og kreative ideer. En af hendes mest kendte kreationer i bagedysten er vel kagen svensk skovsø som bare var så fin.

Hendes kogebog er rettet mod de unge kokke som gerne vil lave god mad med et moderne twist men samtidig bevare nogle af de gamle klassiske traditioner indenfor opskrifter. I bogen har Frederikke også valgt at tage klassiske opskrifter på kanelsnegle, tebirkes, flødeboller, sødmælksboller samt ikke mindst omelet og den danske klassiker – rejecocktail. Alle sammen ud fra det klassiske køkken men med et frisk og moderne pust. Her er opskrifterne holdt i en enkel og let tilgængelig stil, billederne har hun selv taget så bogen har fået hendes helt eget personlige præg og stil.

En af de opskrifter jeg ihvertfald skal have prøvet, er hendes variant af de klassiske hindbærsnitter men istedet med ribs i hendes udgave, hendes scones med purløg/forårsløg og cheddar og ikke mindst scones med blåbær, marcipan og citronskal – det lyder bare så lækkert. Faktisk er det lidt svært at beslutte sig, for der er flere af hendes opskrifter som ser så indbydende ud. Hendes hovedfokus er på det søde køkken og det bagte, det er da også tydeligt at det er her hendes interesse og kreativitet rigtig får lov at udfolde sig. Alt sammen enkelt og inspirerende.

Jeg kan især godt lide hendes tegninger rundt om i bogen, her har hun lavet tegninger som illustrerer fremgangsmåden i nogle af opskrifterne. Hun har også lavet større illustrationer flere steder i bogen samt på indersiden af omslaget. Det viser bare at der her er tale om en kreativ person, som både kan lide at eksperimentere og trylle i sit køkken, samtidig også kan lide at udtrykke sig med farver.

Forlagets beskrivelse

Personlig kogebog med ung, varieret og uhøjtidelig mad og bagværk, der på én gang er kunstnerisk og helt nede på jorden.

Kunstner og Bagedystvinder Frederikke Legaard blev landskendt for sine vilde kager og sin kunstneriske tilgang til konditorfaget, men at hun også kan lave sindssyg lækker mad, viser hun i denne
kombinerede koge- og bagebog, som hun selv har skrevet, fotograferet og tegnet. Det hele hjemme i hendes eget bare fem kvadratmeter store køkken. Frederikke har lavet mad og egne opskrifter, siden hun var helt lille. Kogekunst er hendes samling af yndlingsretter, kager og desserter, krydret med personlige historier, skitser og gode tips. Hun beskriver bogen som et lille leksikon af små skatte, som hun håber, andre også vil kunne lide.

Inspirationen til sin mad og kager finder Frederikke både ude og hjemme. Det er på udlandsophold i New York, hun har perfektioneret sine doughnuts, og i Hongkong hun har lært at lave verdens bedste dumplings, mens det er fra hendes mormor, hun har lært kunsten at bage.

Bogen er delt op i en sød og en salt afdeling med underoverskrifter som Morgenbagværk, Kolde retter, Varme retter og Mine favoritter. Det er på en gang æstetisk og ukompliceret, for Frederikke kan og prioriterer begge dele. Der er eksempler på de fantastiske kager, der væltede Danmark, da hun var på skærmen under Bagedysten, men også helt simple opskrifter på hurtig og enkel aftensmad. Det hele ledsages af håndtegnede guides og step by step-tegninger.

Bogen er det stensikre, ultimative bud på kogebogen til alle unge plus/minus 25

Info om bogen

Sprog: Dansk
Forlag: Politiken
Sideantal: 230
Udgivet: 9. september 2021

Hvor kan du købe bogen

På Tales.dkKogekunst
På Saxo.dkKogekunst

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag

Supernemme og enkle opskrifter

Inspirerende

Enkle og kreative opskrifter

User Rating: No Ratings Yet !

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.
Back to top button