Blodmånen af Jo Nesbø
Siden jeg første gang mødte Harry Hole i Flagermusen er der nu gået 22 år. Jeg må konstatere. at Jo Nesbø i denne 13. bog, med Harry Hole i hovedrollen, stadigvæk holder højt tempo over sin fortælling og ondskaben og det makabre trives på bedste vis.
Efter Rakel – Harry Holes store kærlighed – blev dræbt tog Harry Hole til Los Angeles med planen om at drikke sig selv ihjel. Et projekt der skrider frem efter planen. På sit livs nedtur møder han den aldrende skuespiller Lucille, som skylder penge til et mexicansk narkokartel. Penge som skulle finansiere en film, som aldrig blev til noget.
Gælden bliver forsøgt inddrevet af narkokartellet, og for at hjælpe Lucille sige Harry Hole ja til at påtage sig en opgave i Oslo, hvor hans klient er villig til at betale 1 million kroner for at blive renset for en mordanklage.
Forlagets beskrivelse
Harry Hole er taget til Los Angeles for at drikke sig ihjel.
Han har fået husly, selskab og et skræddersyet jakkesæt hos den aldrende skuespiller Lucille til gengæld for at have hjulpet hende med at flygte fra en gæld på en million dollar til et narkokartel.
I Oslo er to unge kvinder forsvundet, og lederen af Drabsafdelingen, Katrine Bratt, har brug for sin gamle kollega og Norges fremmeste ekspert i seriemord, men for hendes chefer er det udelukket at tilkalde Harry Hole. Da en mistænkt vil hyre Harry som privatdetektiv i den sag, Bratt efterforsker, havner Harry alligevel i Oslo, for klienten er parat til at betale en million dollar for at blive renset, nok til at løse Lucille fra gælden til narkokartellet.
Harry Hole samler et efterforskningshold bestående af en kokainsælgende barndomsven, en korrupt politimand og en kræftsyg psykolog. De har ti dage til at opklare sagen.
Anmeldelse
Jo Nesbø har med Blodmånen skrevet endnu en fængslende og ondskabsfuld krimi med Harry Hole i hovedrollen. En fortælling, hvor Jo Nesbø i vanlig stil har fundet nye og makabre mordmetoder. I Blodmånen har han udklækket en mordmetode, som i sin åbenhjertige videnskabelige karakter er både makaber og direkte modbydelig.
Handlingen i Blodmåne starter langsomt, men efterhånden får Jo Nesbø vist hvorfor han er kendt som spændingens mester. Han beskriver sine karakterer så levende, at deres motiver gradvist bliver tydeligere for læseren. Jo Nesbø evner i den høj grad at forvirre os læsere, ligesom man tror at morderen er fundet, glider han ud af billedet igen.
Bloodmånen er en af de bedste Harry Hole-krimier, som jeg har læst. Lad os bare slå fast at Cliffhangeren til næste bog er allerede sat, så her er der ingen tvivl. Harry Hole er tilbage for at blive. Og jeg glæder mig!
Om Blodmånen
Sprog: Dansk
ISBN: 9788770077408
Forlag: Modtryk
Sideantal: 479
Udgivet: 9. november 2022
Blodmånen kan købes hos Saxo.com
Blodmånen kan købes hos Bog&idé
Blodmånen kan købes hos Coop
Blodmånen af Jo Nesbø
Fremragende, velskrevet og fængslende krimi fyldt med ondskab!
Jo Nesbø har med Blodmånen leveret en super velskrevet og fængslende fortælling fyldt med ondskab og naturligvis med Harry Hole i hovedrollen. Nesbø formår i den grad at forvirre læseren så grundigt, at spændingen varer lige til sidste side.