Krimi

Ligblomsten

Ligblomsten er første bind i Anne Mette Hancock’s krimiserie med hovedpersonerne – journalisten Heloise Kaldan og kommisær Erik Schäfer. I forhold til mange andre krimier, som starter med at der sker et mord på de første sider i bogen og scenen dermed er sat, så er det på ingen måde tilfældet her. Her starter handlingen nemlig med at komme på besøg hos gerningsmanden (eller kvinden i dette tilfælde), et par år efter at mordet faktisk er blevet begået. Hvilket giver en nysgerrighed på hvordan det så videre udvikler sig, dette scenarie formår virkelig at fange læseren fra første side.

Vores hovedperson er journalisten Heloise Kaldan som efter at have brugt en kildes forkerte oplysninger i en historie, pludselig oplever at hun måske kan risikere at miste sit job. Da hun så begynder at modtage nogle underlige breve, som hun ikke ved hvor kommer fra og som ikke mindst indeholder personlige oplysninger om Heloise som ingen andre har kendskab til, så begynder hendes egen efterforskning.

Umiddelbart så er det som læser, nysgerrigheden efter at finde ud af hvem er hende Anna Kiel og hvorfor har hun sendt breve til Heloise – er det fordi at Heloise er journalist og dermed en måde at få sit budskab ud på eller ligger der et andet motiv bag. Jeg slugte siderne, og prøvede om jeg kunne gennemskue hvad var motivet til det 3 år gamle mord og forbindelsen til Heloise. Umiddelbart havde jeg på fornemmelsen, hvad der kunne ligge bag mordet men afsløringen af hvordan det hele hang sammen, havde jeg ikke på nogen måde luret. En overraskende og spændende afslutning.

Bogen emmer af Københavns stemning, det føltes nærmest som om at læseren er sammen med Heloise når hun bevæger sig rundt i København og omegn. Så her har Anne Mette Hancock virkelig fanget den københavnske sjæl og givet den liv i bogens sider. Hendes kendskab til København træder tydeligt frem og som indfødt københavner kunne jeg tydeligt genkende stederne. En super debutkrimi fra Anne Mette Hancock, jeg glæder mig til at komme igang med de næste bøger i serien om Heloise Kaldan og Erik Schäfer.

Forlagets tekst

Journalist Heloise Kaldan står midt i et mareridt: Hendes kilde er blevet afsløret i en løgn, og avisen står på gloende pæle. Det gør Heloises privatliv også. Midt i det hele modtager hun mystiske breve fra Anna Kiel, der i tre år har været eftersøgt for drabet på en ung advokat. Både den egenrådige politimand Erik Schäfer og Heloise selv begynder at grave i den gamle sag, da der sker endnu et drab. Har Anna Kiel slået til igen, eller er der mere end én morder? Hvorfor leder alle spor i sagen pludselig til Heloise? Er hendes eget liv i fare? “Ligblomsten” er en stærk krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse. Første bog i spændende ny krimiserie skrevet af Anne Mette Hancock.

Info om bogen

Forfatter: Anne Mette Hancock
Udgivelsesår: 2018
Forlag: Politikens Forlag

Hvor kan du købe bogen

På Tales.dkLigblomsten
På Saxo.dkLigblomsten

Flot debutkrimi

Psykologisk og hæsblæsende krimi

User Rating: No Ratings Yet !

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre artikler

Back to top button