Krimi

Stormvagt

Svensk krimi når det er bedst, og ikke mindst den ægte svenske skærgårds-stemning i første bind – Stormvagt med politiefterforsker Maria Martinsson og hendes kollega Ray-Ray. Her er det dog ikke de to efterforskere som umiddelbart har hovedrollen i bogen, vi følger nemlig en stor del af tiden August Strindberg der vender tilbage til det område som han kender fra sin barndom, nemlig byen Hovenäset i det vestlige Sverige, ikke langt fra Göteborg.

Et område som er kendetegnet ved sin kyststrækning med klipper og farverige træhuse. Den tidligere finansmand August Strindberg har købt den bygning hvor byens bedemandsforretning tidligere holdt til, og har planer om at åbne en butik som handler med secondhand møbler. Mens han er på vej fra Stockholm til sit nye hjem, kommer en af byens beboere ikke hjem igen efter en gåtur. Det viser sig at være byens elskede lærer Agnes, som sidst blev set af sin mand da hun forlod deres hjem for at gå en tur. Hele byen er på den anden ende og er i gang med eftersøgninger for at finde hende. Der er derfor ikke mange som bemærker at August Strindberg ankommer til byen den pågældende aften, hvor han flytter ind i sin midlertidige bolig som han skal bo i da en vandskade i hans nye hus lige skal repareres før han kan begynde at flytte ind.

Det skal hurtigt vise sig at det ikke er et helt tilfældigt hus som han midlertidigt kommer til at bo i, der gemmer sig nemlig en mørk historie ved huset som blandt byens indbyggere kaldes Frysehuset. Et øgenavn som August senere finder ud af hvor kommer fra og hvad det får af betydning for ham. Handlingen er velkomponeret og balanceret så at læseren bliver introduceret til personerne og lige så stille lærer dem at kende. Samtidig åbnes en flig her og der for hvordan handlingens personligheder og forbindelser. Alle hændelser og hvad der måske blot synes som en detalje eller krydderi i handlingen, skal senere vise sig at have en betydning for handlingens forløb og ikke mindst personernes opførsel. Byens nye tilflytter får også en ikke helt ubetydelig andel i opklaringen af hvad der er sket med Agnes og hvorfor hun forsvandt den blæsende og regnfulde aften.

Forlagets beskrivelse:

Samme stormfulde nat som August Strindberg ankommer til Hovenäset i Bohuslän, forsvinder den populære lærer Agnes Eriksson. Bag sig har August en karriere i Stockholms finansverden. Nu vil han udleve sin drøm og åbne en secondhand-butik og samtidig bo et sted, han har lykkelige barndomsminder fra.

Men vestkystidyllen krakelerer, da Agnes forsvinder. Politiet – med den empatiske og ambitiøse politiefterforsker Maria Martinsson i spidsen – leder efter hende dag og nat. Hvad er der sket? Og hvorfor får August en ubehagelig følelse af, at han selv ligger inde med en del af gådens løsning?

STORMVAGT er første bog i Strindbergserien, der foregår på den smukke svenske vestkyst, hvor atmosfære og mysterier kombineres, mens den salte vind byder en ny tilflytter velkommen: August Strindberg. Kristina Ohlsson er en af Sveriges mest populære krimiforfattere, der især er kendt for serien om Fredrika Bergman.

Fakta om bogen

Forfatter: Kristina Ohlsson
Udgivelsesdato: 24. september 2021
Forlag: Modtryk
ISBN: 9788770075152
Antal sider: 470


Hvor finder du bogen:

Stormvagt, kan købes hos – Bog&ide
Stormvagt, kan købes hos – Saxo.com

Indlægget indeholder reklamelinks.

Svensk idyl

Spændende krimi, om den svenske Skærgård med træhuse, stakit foran huset, blomster og ikke mindst de hemmeligheder som gemmer sig bag facaden.

User Rating: No Ratings Yet !

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre artikler

Back to top button