Roman

Kvinderne fra Thy

Et indblik i livet i 1800-tallet, et arbejdsliv på landet uden nogen praktiske hjælpemidler som vi kender det i dag, hårdt arbejde fra morgen til aften. Børn fik kun lov til at være børn mens de var helt små, så snart de kunne lave noget derhjemme blev de sat til praktisk arbejde og for pigernes vedkommende blev de sendt som pige i huset. Kvinderne fra Thy, er netop en fortælling om hvordan betingelserne var for kvinder og hvordan de kæmpede for retten til at være kvinder.

I bogen følger vi den unge kvinde Mariane fra Thy, hun bliver gift med en landmand hvor hun tager del i det daglige arbejde med at passe jorden og dyrene. Ikke mindst har de også hans mor boende, og der er ikke meget af det som Mariane gør i hjemmet som lever op til svigermors standard. Situationen bliver ikke bedre, da Marianes mand vælger at prøve lykken i Amerika – hvor der lokkes med rigdom og gode jobs, desværre viser sandheden sig at være noget andet og det lykkes ikke at finde arbejde. Hjemme i Thy kæmper Mariane med at passe gården og børnene, men samtidig begynder hun også at hjælpe til ved de lokale kvinders fødsler, efter at hun i sin barndom har hjulpet flere dyr til verden har hun fået en hel del erfaring med fødsler.

Efterhånden er hun en anerkendt jordemor i området, og efter mandens død i Amerika må hun flytte i et lille hus og sørge for sig selv og sine børn. Efterhånden som børnene vokser op, kommer de ud for at tjene, det gælder også det yngste af børneflokken – Marie Dusine. Frem til slutningen af bogen, følger vi Marie Dusine gennem kærligheden og familielivet. 2 kvinders historie som flere generationer senere, er grundlaget for denne bog og for forfatteren Maria Hellebergs familiehistorie.

En spændende fortælling om et hårdt liv for mange kvinder, og hvordan de er nødsaget til at lære at klare sig selv for at forsørge og holde sammen på familien.

Forlagets beskrivelse:

Efter at have brugt 30 år på at skrive bøger om konger, dronninger og guldalderens kunstnere vender Maria Helleberg blikket mod sin egen utrolige slægtshistorie.

“Kvinderne fra Thy” er en fantastisk slægtsroman om forholdet mellem en mor og datter, der tager kampen op for at få et bedre liv på landet i Thy omkring år 1900. Det er en roman om to stærke kvinders vandring gennem et liv, der går brat ned og langsomt op. Om Mariane, der kunne være blevet frue på en herregård, men i stedet ender i Vester Vandet, alene med en stor børneflok, da hendes mand stikker af for at prøve lykken i Amerika. Om hendes datter Marie Dusine, der derfor vokser op uden en far eller andre mandlige autoriteter. Hun er en vred oprører, der ikke kan bestride arbejdet som stuepige, men som gennem sine stærke holdninger kommer til at danne par med en uventet mand.

“Kvinderne fra Thy” er et portræt af livet på landet og i provinsen, som det tegnede sig for kvinder i 1800-tallet og hen over århundredskiftet.

Fakta om bogen

Forfatter: Maria Helleberg
Udgivelsesdato: 10. november 2016
Forlag: Samleren
ISBN: 9788763841955
Antal sider: 384


Her finder du bogen:

Indlægget indeholder reklamelinks.

Familiehistorie

Kvindeskæbner

En fortælling om stærke kvindeskæbner

User Rating: No Ratings Yet !

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre artikler

Back to top button