Offer 00

Victoria Storm får pludselig en opringning hjemmefra, eller nærmere betegnet fra svogeren Henning i Hirtshals, hvis datter Maria ikke er kommet hjem som forventet og han tænkte om hun måske er taget til Århus for at besøge Victoria. Dette er ikke tilfældet og Victoria beslutter sig for at tage hjem til Hirtshals, for at finde ud af hvad der er sket. Ikke mindst så har det pirret hendes journalist-nysgerrighed.
Hun får lov til at bo i søsteren og svogerens hus, hvor hun kommer tættere på sin anden niece Emma. Udover datteren er hendes mor og Victorias søster Felicia tilsyneladende også sporløst forsvundet, og Victoria begynder at bore ned i hvad der kan være sket, mens hun besøger en by som har udviklet sig til et sted som har svært ved at holde på indbyggerne, fiskeriet kæmper og de unge søger mod Hjørring som den nærmeste større by.
Samtidig begynder minder og indtryk fra barndommen og ungdommen at dukke op, og som Victoria må forholde sig til.
Handlingen virkede umiddelbart spændende men desværre formåede den ikke at holde niveauet gennem bogen. Forfatterens indgående kendskab til Hirtshals træder tydeligt igennem, og man fornemmer som læser, modløsheden i den nordjyske by men handlingen bliver ind imellem lidt for psykologisk analyserende.
Forlagets beskrivelse:
Foråret springer ud, og Victoria Storms liv er i vater, da hun får et opkald fra sin svoger i Nordjylland. Han vil høre om datteren, hendes niece, er stukket af hjem til hende. Victorias søster, socialrådgiveren Felicia, er bortrejst, så Victoria tager til Hirtshals for at yde moralsk støtte til sin plagede svoger.
Knap er Victoria ankommet, før liget af en ung kvinde dukker op i sandet ved Bunkermuseet. Det sætter fiskerbyen ved Skagerrak på den anden ende og tvinger Victoria til at se en del af sin fortid i øjnene, som hun hidtil har gjort alt, hvad hun kunne, for at fortrænge.
Og noget tyder på, at svogeren ikke er helt så uskyldig, som han giver sig ud for at være.
OFFER 00 er fjerde fritstående bog i krimiserien om journalisten Victoria Storm og politimanden Flemming Gregorius. Danmarks-krimierne om Victoria Storm tager læseren med fra Københavns pressede forstæder og til byer og udsteder i vandkanten.

Fakta om bogen
Forfatter: Birgitte Vestermark
Udgivelsesdato: 16. September 2025
Forlag: Grønningen 1
ISBN: 9788773392522
Antal sider: 352
Her finder du bogen:
Hos Bog&ide – Offer 00
Hos Saxo.com – Offer 00
Indlægget indeholder reklamelinks.
Anmeldelse
Offer 00
Handlingen virkede umiddelbart spændende men desværre formåede den ikke at holde niveauet gennem bogen.



