Helvedesblomster
Forfatter: Ilaria Tuti
Udgivelses dato: 10. juni 2022
Forlag: Modtryk
Oversat af: Lorens Juul Madsen
Format: ebook, hardcover, audiobook
ISBN: 9788770076524
Antal sider: 337
Land: Italien
Sprog: Dansk
Bedømmelse: Mørk og dyster krimi med et spændende persongalleri, overraskende og velskrevet debutkrimi af Ilaria Tuti.
Karakter:
5,0 rating
Kan købes her:
Beskrivelse:

En mørk krimi som kravler ind i det dystre indre af gerningspersonens sjæl  hvis man kan sige at vedkommende har en sjæl, udfra handlingens forløb at dømme så kan man blive i tvivl. Men en person som samtidig er et offer for en handling som uskyldigt er blevet påført, uden mulighed for at kunne sige fra. En handling som bygger over en virkelig hændelse som fandt sted efter 2. Verdenskrig, hvor der blev udført et eksperiment med forældreløse børn på et børnehjem. Eksperimentet gik ud på at se hvad der skete når små børn ikke fik omsorg eller havde nogen form for social kontakt med andre mennesker.

En fuldstændig umenneskelig tankegang, og hvad man nok idag ville kategorisere som rablende sindssyg og til fare for menneskeheden, samt ikke mindst burde være spærret inde langt væk.

Handlingen starter med at følge den unge politiassistent Marini, som på sin første dag som del af Teresa Battaglias efterforskningsteam, formår at gøre et ikke særlig heldigt indtryk på "chefen" som han i første omgang ikke lige forventer er en kvinde. Så hermed har han ligesom fået gjort sig bemærket og det bliver ikke de første twister som er mellem Marini og den ansvarlige efterforsker for teamet - Teresa Battaglia.

De skal efterforske drabet på en mand som bliver fundet i udkanten af et skovområde i det nordlige Italien, tæt på grænsen til Østrig. Omgivelserne omkring den afdøde, virker opstillet så nu er det op til Battaglia og Marini at finde ud af hvordan det hænger sammen. Battaglia er den erfarne og logiske efterforsker, hvor Marini er den unge, uerfarne efterforsker som ikke er vant til et lille samfund i bjergområderne i den del af Italien.

Samtidg med efterforskningen, så følger vi hændelser som er foregået 25 år tidligere og trådene mellem de to hændelser begynder lige så stille at vikle sig ind i hinanden. Her kræver det at man som efterforsker kan sætte sig ind i de mørkeste afkroge af den menneskelige personlighed, for at forudse hvad og ikke mindst hvorfor hovedpersonen agerer som han gør. Det er lige præcis det som Battaglia kan og gør det suverænt.

En handling som er godt sat sammen, velskrevet og bare har den evne at bogen ikke er til at lægge fra sig før sidste side er nået, og man som læser sidder tilbage og bare skal have fat på næste bind i serien om commisario Battaglia.

Bogen er lige blevet filmatiseret som en miniserie i 3 afsnit, produceret af det italienske tv-medie RaiFiction og vises på Rai1 fra d. 13. februar 2023

Forlagets beskrivelse

"Mit navn er Teresa Battaglia. Jeg har en hemmelighed, som jeg ikke engang selv tør kende, og for første gang i mit liv er jeg bange. Der er noget, der skjuler sig i de ældgamle skove, på de stenede bjergsider og mellem flodens isduftende, smaragdgrønne vandreservoirer. Jeg kan se det på blodsporene, og jeg ved af erfaring, at det kun er begyndelsen. Noget fortvivlende har fundet sted i disse bjerge. Noget der kræver alle mine efterforskningsevner.  Mit navn er Teresa Battaglia, jeg er politikommissær, specialist i profiling, og hver eneste dag vandrer jeg gennem helvede. Mit bedste våben er ikke min pistol eller uniform – det er min hjerne. Men den forråder mig. Ikke min krop, slidt af tidens tand, eller mit forpinte hjerte. Mit klarsyn er i fare, og det betyder, at efterforskningen også er det."

HELVEDESBLOMSTER er Tutis første bog på dansk. Bogen blev valgt af The Times som Crime Book of the Month, og hun er den første italienske spændingsforfatter, der har været shortlistet til den prestigefulde Edgar Allan Poe Award.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Om forfatteren:

Ilaria Tuti er født i 1976 i det nordlige Italien, hun er idag bosiddende i Gemona del Friuli i Udine-provinsen i det nordøstlige Italien. Et område fyldt med bjerge og skove der har grænser mod nabolandene Østrig og Slovenien. Det er samtidig er område som danner udgangspunkt for handlingen i hendes serie om efterforskeren Teresa Battaglia.

HELVEDESBLOMSTER er Tutis første bog på dansk. Bogen blev valgt af The Times som Crime Book of the Month, og hun er den første italienske spændingsforfatter, der har været shortlistet til den prestigefulde Edgar Allan Poe Award.