Børneavisens kogebagebog
Forfatter: Børneavisen
Udgivelsesdato: 10. september 2020
Forlag: Politikens Forlag
Format: hardcover
ISBN: 9788740060553
Antal sider: 160
Sprog: Dansk
Bedømmelse: Her er der den oplagte mulighed for børnene til at tage forældrene med i køkkenet og vise hvad de kan med potter og pander. Opskrifterne i Børneavisens kogebagebog er helt enkle og nemme at gå til og følge.
Karakter:
4,0 rating
Bogen kan købes online hos:
Anmeldelse:

En bage- og kogebog som kun er for børn – ja, det er ihvertfald lige præcis hvad denne bog er. Voksne forment adgang, burde der næsten stå på forsiden. For nu har børnene nemlig fået deres egen samling af opskrifter til både bagning og madlavning.

Her er der den oplagte mulighed for børnene til at tage forældrene med i køkkenet og vise hvad de kan med potter og pander. Opskrifterne i Børneavisens kogebagebog er helt enkle og nemme at gå til og følge.

Bogen starter med en god introduktion til det forskellige køkkengrej som skal eller kan bruges, en god forklarende tekst med tegninger som tydeligt illusterer hvad der er tale om. Herefter er der en række praktiske og ikke mindst informative beskrivelser om retter, specialiteter fra forskellige dele af Verden samt af ingredienserne.

Bogen indeholder opskrifter fra flere af Den store bagedyst celebrities, så det er bare med at komme igang og gribe bageskålen for de her opskrifter skal prøves. Supernemt illustreret med fine tegninger som virkelig gør det nemt at følge opskrifterne og fortæller hvad der skal ske. Her er der ingen tvivl, og ellers falder det i kategorien kreativ tolkning af opskriften.

Derudover er der også opskrifter som kommer fra læsernes egne opskriftsgemmer, så der er guld her. Her er opskrifter på alt fra Cordon Bleu, over græskarsuppe, brændende kærlighed til dadelkugler. Her er det børnenes favoritter, der er i fokus. Mad som de kan lide at spise og tilberede.

Forlagets beskrivelse

Hver uge er der på Børneavisens bagside en lettilgængelig opskrift på kager, brød eller lækre retter, sat op som en tegneserie, så alle kan være med. Opskrifterne er udarbejdet af deltagere fra Bagedysten, Børneavisens ansatte og avisens egne læsere – der også sender en masse fine billeder ind af deres resultater i køkkenet. Opskrifterne har fået mange børn i køkkenet, som ellers ikke før har vist interesse for mad eller bagning. Bag f.eks. Mickis banankage eller hans lækre kanelsnegle, bliv populær fredag aften med Jasmins chokoladefirkanter, Mias bananbrød, Rosas marengskys og Jons apppelsinmazarinkage, eller gå i køkkenet med Børneavisens egne opskrifter og lav lasagne eller den lækreste bulgursalat.

I Børneavisens kogebagebog er alle opskrifterne fra Børneavisen samlet for første gang, så de kan tages med i køkkenet og bruges igen og igen. Opskrifterne er suppleret med fakta om råvarer samt fakta og anekdoter om retter og ingredienser.

Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag