Krimimesse i Horsens

Så er det igen blevet tid til Krimimessen i Horsens, messen afholdes tradition tro i det gamle fængsel i Horsens. En bogmesse udelukkende med fokus på krimibøger og kriminallitteratur, med besøg af flere af Danmarks kendte krimiforfattere som lige vil lægge vejen forbi fængslet i Horsens.

Efter at messen ikke kunne finde sted i 2020 grundet Corona, bliver den nu afholdt i dagene d. 9. – 10. oktober 2021. Normalt plejer den at blive afholdt i foråret men efter et Corona-ramt 2020, og de mange restriktioner i foråret 2021 var det ikke muligt at arrangere bogmessen. Men nu sker det endeligt, og Horsens Kommunes Biblioteker står bag arrangementet.

Krimimessen kan i år fejre 20 års jubilæum, i forhold til første gang at den fandt sted nemlig tilbage i 2001, hvor den blev afholdt på Horsens Ny Teater som en temadag med temaet nordisk kriminalroman. Messen havde vokseværk og pladsen blev for lille, så derfor kunne den i 2007 indtage det gamle Statsfængsel i Horsens – som nu blot går under navnet Fængslet. Her har man siden kunnet finde messen hvert år, hvor den har haft besøg fra forskellige kanter af verden – for eksempel Cuba, New Zealand, Kina, USA, Sydafrika, Portugal, Italien, Frankrig, Skotland, England og Tyskland.

Adresse:
FÆNGSLET
Fussingsvej 8
8700 Horsens

Åbningstid:
Der er åbent fra lørdag d. 9. oktober i tidsrummet kl. 9.30 – 17.00, og søndag mellem kl. 9.30-16.00. Dagens program starter på alle scener fra kl. 10.00 begge dage. Læs mere om programmet på Krimimessen – Program

Vis mere

Andre indlæg

Back to top button