Krimi

Løgnere

Så blev det til 7. bog i serien om journalisten Kajsa Coren og hendes mand Karsten Kjølås, der arbejder som politikommisær ved politiet i Oslo. Kajsa er den nysgerrige som bider sig fast, når hun får øje på en god historie, eller at hendes omsorg gør at hun ikke kan slippe en sag.

Efter et kræftforløb, tager Kajsa det nu lidt mere stille og roligt, men da hun pludselig bliver kontaktet af et hospital i Oslo som har en af hendes tidligere studieveninde Anki indlagt, så bliver der vendt op og ned på hverdagen i familien. Hun er blevet voldtaget i sit eget hjem, og Karsten bliver involveret i efterforskningen. Samtidig har Kajsa inviteret Anki til at bo midlertidigt i deres hjem, hvilket dog hurtigt kommer til få betydning for familiens daglige liv, da Anki ikke er udpræget samarbejdsvillig i opklaringen af sagen og derudover er plaget af flere sundhedsmæssige problemer som giver udfordringer i hverdagen og ikke mindst efterforskning af hvad der er sket.

Anki er forfatter med flere bogudgivelser bag sig og vil gerne have Kajsa til at lave en dokumentarfilm om hende, hvilket Kajsa først er lidt tøvende overfor men beslutter sig for at gå med til. Det bliver starten på en opgave med hemmeligheder, løgne og en fornemmelse af at tingene ikke helt er som de ser ud.

Samtidig bliver politiet blandet ind i efterforskningen af et kvindelig som er blevet fundet udenfor Oslo, efter at have ligget i jorden i 25 år. Der viser sig at være lighedspunkter mellem sagerne, men hvad skete der for mange år siden og hvorfor er det sket igen nu. Kajsa bliver endnu engang en vigtig spiller i opklaringen af sagerne, takket være hendes nysgerrighed og boren i tingene.

Endnu en godt komponeret handling fra Trude Teige, med overraskende elementer og fokus på hændelser som er sket i personernes barndom, noget som forfatteren ofte bringer med ind i sine bøger. Hun gør meget i hvilke årsager og hændelser, ligger der til grund for de ting og gerninger som er grundlag for nutidens hændelser. En god krimi, den var dog lidt hurtigt læst og en anelse forudsigelig ind imellem, men absolut godt skrevet.

Forlagets beskrivelse:

En sen nat bliver Kajsa Coren ringet op af en socialmedarbejder fra Oslo Akutafdeling. Der befinder hendes gamle studieveninde Anki Ulstein sig, rystet og forslået efter at være blevet udsat for en voldtægt af en ukendt mand, der er trængt ind i hendes hjem. Det er flere år siden, de to kvinder har talt med hinanden, men samme nat flytter Anki ind hos Kajsa og hendes mand, politikommissær Karsten Kjølås.

Kort efter dukker nogle gamle knoglerester op i en kløft i et skovområde nær Oslo. Det er liget af en kvinde med en tynd guldkæde mellem tænderne. Politiet kan ikke umiddelbart identificere hende, men i deres arkiver ligger to uopklarede forsvindingssager. Karsten efterforsker sagen, og det skal snart vise sig, at det ikke er helt ukompliceret at have Anki boende.

Kajsa beslutter sig for at lave en dokumentar om Anki og voldtægtssagen, men hemmeligheder og fortielser besværliggør hendes arbejde og sætter også politiet på en udfordrende opgave – og det bliver kun sværere, da flere sager begynder at rulle ind.

LØGNERE er syvende bind i den populære norske krimiserie om Kajsa Coren.

Fakta om bogen

Forfatter: Trude Teige
Udgivelsesdato: 16. januar 2024
Forlag: Alpha Forlag
ISBN: 9788772391809
Antal sider: 272


Hvor finder du bogen:

Løgnere, kan købes hos – Bog&ide
Løgnere, kan købes hos – Saxo.com

Indlægget indeholder reklamelinks.

Andre bøger med Kajsa Coren:

Spændende plot

Hemmeligheder, løgne og hvad er det som ikke bliver fortalt - spændende handling med tragiske skæbner.

User Rating: No Ratings Yet !

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre artikler

Back to top button