Blog

Nordisk Litteraturuge – 2023

Denne uge står i den nordiske litteraturs tegn, når Norden går sammen om at gøre noget fror at udbrede budskabet om den nordiske litteratur. Det er blevet en tradition at der hvert år i uge 46 afholdes Nordisk Litteraturuge, her vil der være fokus på blandt andet højtlæsning, nordisk fortælletradition samt nordisk litteratur.

Årets tema for litteraturugen er jul, hvor der i løbet af ugen vil være arrangeret højtlæsning på biblioteker, skoler og kulturinsitutioner med mere, på tværs af de nordiske grænser. Her vil der ved forskellige arrangementer og begivenheder for børn i løbet af dagen og de voksne om aftenen blive læst højt i landene i Norden samt ikke mindst Baltikum og andre institutioner som har en interesse i Norden.

I forbindelse med årets litteraturuge, bliver der udvalgt en børne- samt en voksenbog om det valgte tema som vil være de bøger der bliver læst højt fra ved de forskellige arrangementer rundt om i landene. Temaet og bøgerne vælges af Nordisk Litteraturuges referencegruppe, som består af en repræsentant fra hvert nordisk land og selvstyrende område.

Dette års bøger er Stargate – En julefortælling, skrevet af Ingvild H. Rishøi, og for børnene er det Mere om Emil fra Lønneberg af Astrid Lindgren.

Hele projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd. Du kan læse mere om litteraturugen på https://www.nordisklitteratur.org/da

Foto: Jacob Mellåker

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre artikler

Back to top button