Krimi

Den der frygter sneen

Hvad har terapeuten Bjørk og den hjemløse misbruger Azora til fælles og hvorfor tager Azora pludselig sit eget liv ved at kaste sig ud fra et tag midt i Oslo netop som hun skulle mødes med Bjørk. Umiddelbart derefter kommer Bjørk naturligt nok i politiets søgelys, for hvorfor var hun lige der da det skete og der er ingen vidner til at bekræfte Bjørks historie.

I Den der frygter sneen, følger vi norske Bjørk som arbejder med terapi og personlighedsforstyrrelser, hun har en lille gruppe af mænd som mødes regelmæssigt og snakker om deres problemer. Derudover har hun tidligere arbejdet på et misbrugscenter og hjælper fortsat misbrugere med flere med at få styr på deres liv.

Da Azora dør, bliver Bjørk hvirvlet ind i Oslo’s misbrugsmiljø fra indersiden, samtidig med at hun undrer sig over hvorfor og hvordan Azora døde. Alt sammen noget som bringer gemte ting til overflade og nye opdagelser kommer til syne.

Spændende norsk krimi med det psykologiske og menneskers adfærd i fokus, krimi er nok mere spænding og et psykologisk spindelsvæv. Hvem kan Bjørk stole på, hvad er sandheden, hvorfor har hun mareridt og hvor kommer de fra ?

Forlagets beskrivelse:

Terapeuten Bjørk Isdahl bliver kontaktet af sin tidligere klient, den hjemløse narkoman Azora. Bjørk indvilger i et møde, men bliver vidne til, at Azora på brutal vis begår selvmord. Det viser sig, at Azora havde et billede af Bjørk på sig, da hun døde. Et billede med teksten: ”Jeg ved, hvorfor du har mareridt”. Bjørk lider netop af voldsomme mareridt. Men hun har aldrig fortalt nogen om dem.

Både politiet og Bjørk selv leder efter forbindelsen mellem Bjørk og Azora. En forbindelse, som hænger mere sammen med Bjørks tilværelse, end hun aner, og hun ender ubevidst med at efterforske sit eget liv.

“Den som frygter sneen” var en af Norges mest hypede krimier i 2022. Den debuterende forfatter Hilde S. Palladino har høstet masser af omtale og gode anmeldelser i hjemlandet og er nomineret til debutant-prisen Bronsekniven i 2023. Palladino har desuden flere bøger på vej i samme serie.

Fakta om bogen

Forfatter: Hilde S. Palladino
Udgivelsesdato: 20. marts 2023
Forlag: Straarup & Co
ISBN: 9788775921287
Antal sider: 400


Her finder du bogen:

Indlægget indeholder reklamelinks.

Spænding

Spænding

Man kigger sig lidt over skulderen efter at have læst bogen

User Rating: No Ratings Yet !

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre artikler

Back to top button