Frelserkransen

Der er sket meget på Hovenäset siden vi var der sidst hos antikhandler August Strindberg og politiefterforsker Maria Martinsson, de har i mellemtiden fået datteren Sofia, sommeren er godt i gang og nu står årets krebse-gilde for døren.
Desværre bliver en hyggelig krebse-gilde aften med venner og familie, aflyst for flere af indbyggerne i Hovenäset da et ægtepar ikke er til at få fat på og siden findes forgiftet i deres eget hjem. Parrets søn og hans familie er i chok, for hvordan kunne det ske og hvorfor hans forældre. Var det et drabsforsøg eller selvmord, mange spor peger mod selvmord men så alligevel er der nogen ting som stikker ud og indikerer at det måske ikke drejer sig om selvmord og at der er andre personer involveret.
Det går godt i August’s genbrugs-butik, han kan have Sofia med i butikken mens mor arbejder med efterforskningen. Sofia bliver passet af den unge dreng Lucas, som viser sig at være barnebarn til det ægtepar som er blevet forgiftet. Han er som en storebror for August og Maria’s datter, men han er tydeligt påvirket af situationen med hans bedsteforældre.
Undervejs i efterforskningen dukker forskellige nye kilder og spor op, ikke mindst da den begynder at involvere personer i politiets efterforskning. Sagen tager en uventet drejning men det er en mistanke som har ligget og ulmet lidt under overfladen men har været svær at få konkretiseret.
Handlingen kører i 2 spor men begge med familiehemmeligheder som det gennemgående tema, hemmeligheder som i godt gemte og dybt begravede hemmeligheder som ikke bør se dagens lys. Ud over efterforskningen og opklaring af forgiftningssagen, så dukker der et gammelt brev op fra Augusts afdøde far – et uskyldigt udseende brev men som har et bemærkelsesværdigt indhold. Hvilket der lige bliver afsløret lidt om i slutningen af bogen, så mon ikke det tyder på at der kommer et bind 5 i Strindberg-serien.
Udover det første bind i serien om August Strindberg, så er Frelserkransen den bedste af de 4 bøger. Den var meget svær at slippe, da jeg først startede på den. Handlingen og ikke mindst spændingen var virkelig godt udformet, trods handlingens centrale emne. Som i de andre 3 bind, er bogen godt skrevet, og man føler som læser virkelig at man sidder i den svenske skærgård og nyder den lune sommer.
Forlagets beskrivelse:
På Hovenäset er sommervarmen endelig kommet for at blive. Antikvitetshandler August Strindberg har fået sit ønske om en familie opfyldt, og han og den lokale politikommissær Maria Martinsson nyder tilværelsen som nybagte forældre. Lige indtil en kvinde fra Augusts fortid banker på døren.
Tilværelsen i det lille samfund rystes på ny, da et ældre ægtepar bliver fundet forgiftet. Parret har været faste beboere på Hovenäset i mere end halvtreds år og er vellidt af alle, så hvem vil gøre dem ondt? Sagen lander på Marias bord og viser sig at være mørkere, end nogen kunne have forestillet sig.
FRELSERKRANSEN er fjerde, selvstændige bog i Strindbergserien, der udspiller sig på den naturskønne svenske vestkyst, hvor de stemningsfulde og idylliske omgivelser danner rammen om mørke mysterier.

Fakta om bogen
Forfatter: Kristina Ohlsson
Udgivelsesdato: 01. april 2025
Forlag: Modtryk
ISBN: 9788770079570
Antal sider: 496
Her finder du bogen:
Indlægget indeholder reklamelinks.
Frelserkransen
Endnu en spændende bog om August Strindberg og Maria Martinsson.