Spænding

Vinger af sølv af Camilla Läckberg

Med Vinger af sølv er Camilla Läckberg tilbage med andet bind om erhvervskvinden Faye. Første bind – Det gyldne bur –  af Berlingske’s litteraturanmelder blev beskrevet, som en litterær lummer trekant mellem ”Fifty Shades of Grey”, ”Håndbog for feminister” og ”Mænd der hader kvinder” så fortsætter stilen i ufortrødent i Vinger af sølv.

I Vinger af sølv møder vi igen Faye, som nu er styrtende rig efter at have grundlagt investeringsselskabet Revenge. Et selskab hvor medejerne hovedsageligt er hævngerrige kvinder, som hader mænd som hader kvinder. I modsætning til da vi mødte Faye i Det gyldne bur er hun nu mere fremme i skoene. Hun elsker trekantssex med smukke kvinder og underdanige mænd, ligesom hun gerne betaler mænd for en hed nat. Faye kan nemlig købe sig hvad og hvem som helst.

Faye bor delvis i skjul i Italien med sin mor og sin datter Julienne. Det må hun for hendes eksmand Jack sidder i fængsel for drabet på Julienne, som Faye på ondskabsfuld vis havde iscenesat. Nu er Jack på flugt fra fængslet og nogen forsøger at opkøbe Revenge. Det er tid til at Faye må tage affære.

Samtidig med at vi følger Fayes kamp for at redde Revenge bliver vi klogere på hvem Faye egentligt er. Sideløbende fortælles i jeg-form af en 13 år gammel Faye, som den gang hed Mathilde, historien om hendes opvækst i Fjällbacka. Det er en grusom historie hvor faren både drikker og mishandler Mathildes mor, ligesom Mathilde bliver misbrugt af sin bror i flere år. Det er historien om en opvækst med serievoldtægter, grusomme overgreb og mord

Forlagets beskrivelse

Opfølgeren til succesen Det gyldne bur, den mest læste bog i Sverige 2019 – et spændingsfyldt drama om svigt, hævn og søsterskab.

Netop som Faye tror, alt er godt igen, er hendes tilværelse endnu en gang i fare. Hun har skabt sig et nyt liv i udlandet, eksmanden, Jack, sidder i fængsel, og hendes virksomhed, Revenge, er i kraftig vækst. Men da Revenge står foran en storstilet lancering i USA, dukker en alvorlig trussel mod virksomheden op, og Faye er tvunget til at rejse hjem til Stockholm. Med hjælp fra en håndplukket gruppe af kvinder må hun kæmpe for at redde Revenge – og for at redde sig selv og dem, hun elsker

Anmeldelse

Jeg var ikke ubetinget for begejstret for første bog om Faye. Det er jeg heller ikke for Vinger af sølv. Det er en noget anden stil end de krimier med Erica Falck fra Fjällbacka, som for alvor gjorde Camilla Läckberg til en af Sveriges største krimiforfattere. Er målet at prøve en anden genre i en mere vovet og dristig stil så er Camilla Läckberg godt på vej. Fra den nærmest uskyldsrene Erica Falck til en verden hvor Camilla Läckberg lader Faye og hendes kvindelige ”partners in crime” gøre hvad nogen mænd gør; hensynsløst at forbruge alt og alle for at opnå magt og rigdom.

Det er den nærmest overdrevne karikatur i bogen, hvor mændene bliver fremstillet som voldtægtsmænd, kvindehadere eller som naive idioter, hvor kvinderne nærmest uden undtagelse alle er flotte, loyale og superintelligente. Er det ikke en verden vi er vokset fra og som genre noget vi skal til 1980’erne for at genfinde.

Det er den karikerede stil, som drukner en historie, som jeg egentlig fandt både underholdende og spændende. Den klassiske kamp for at redde Revenge mod det fjendtlige opkøb druknes helt i verden hvor alt kan løses med sex, mord, penge og afpresning.

Om Vinger af sølv

Vinger af sølv kan købes hos tales.dk
Vinger af sølv kan købes hos Saxo.com

Sprog: Dansk
ISBN: 9788772009452
Forlag: People’sPress
Sideantal: 350
Udgivet: 18. september 2020

Vinger af sølv af Camilla Läckberg

Underholdende og spændende historie i bedste 80'er-stil

Det er den karikerede skrivestil, som drukner historien, som jeg egentlig fandt både underholdende og spændende. Den klassiske kamp for at redde Revenge mod det fjendtlige opkøb druknes helt i verden, hvor alt kan løses med sex, penge og afpresning.

User Rating: No Ratings Yet !

Andre artikler

Back to top button