Åbent hus
Forfatter: Sofie Sarenbrant
Udgivelses dato: 15. september 2019
Forlag: People's Press
Format: Paperback
ISBN: 9788771596281
Antal sider: 388
Sprog: Dansk
Bedømmelse: Fuldstændigt fangende fra første side, det er bare en af den slags bøger hvor skrivestilen er så naturlig og historien bare interessant så at man bliver fængslet med det samme.
Karakter:
4,0 rating
Kan købes her:
Beskrivelse:

Fuldstændigt fangende fra første side, det er bare en af den slags bøger hvor skrivestilen er så naturlig og historien bare interessant så at man bliver fængslet med det samme. Bogen er 3. bind i serien om kriminalinspektør Emma Sköld, i denne bogs handling er hun gravid med sit og kæresten Kristoffers fælles barn, samtidig forfølges hun af sin ekskæreste som bare ikke kan give slip på hende.

Handlingen starter med at følge en ukendt person, hvorefter der springes videre til Cornelia Göransson og datteren Astrid Cornelias veninde Josefin er samtidig Emma Skölds søster. Emma er kriminalinspektør ved politiet i byen Bromma i Sverige, vi følger nu de 3 kvinder med hver deres partner – henholdsvis Cornelias mand Hans, Josefin og hendes mand Andreas samt Emma og kæresten Kristoffer. Hver familie med deres personlige og daglige problemer, hvilket man som læser lige så stille og roligt bliver introduceret til.

Da Cornelia finder sin mand død i gæsteværelset, morgenen efter et Åbent hus-arrangement i forbindelse med et salg af deres hus – bliver Emma som kriminalinspektør sat på sagen. En mistanke ligger da også lige for da Cornelia samme dag er på vej til at forlade hjemmet for at flytte i sin egen lejlighed sammen med parrets fælles datter. Samtidig gemmer Cornelia på en hemmelighed som forstærker mistanken mod hende.

Undervejs i handlingen, dukker der dystre glimt frem af gerningsmanden men ikke nok til at man får tilstrækkeligt med indblik til at kunne gisne om hvem det er. Handlingens personligheder har forbindelser på kryds og tværs som bliver knyttet sammen, men det er først til sidst at trådene bliver knyttet sammen og sammenhængen rigtig dukker op. Så man bliver holdt hen i spænding, indtil den meget overraskende afslutning som jeg ikke vil afsløre her.

Rigtig godt skrevet og med forståelse for opbygning af det psykologiske spil, som man ikke fornemmer for det gælder bare om at læse næste side med, og den næste….uden egentlig at have en ide om hvem den egentlige gerningsmand er.

Forlagets beskrivelse

Familien Göransson har deres hus til salg, men morgenen efter et åbent hus–arrangement finder den seksårige datter sin far brutalt myrdet i gæsteværelset. Der er ingen tegn på indbrud, og mordvåbnet er en af familiens egne køkkenknive. Har nogen gemt sig i huset efter fremvisningen? Eneste tegn på dette er datterens påstand om, at en fremmed har klappet hende på kinden i nattens løb.

Kriminalinspektør Emma Sköld, som får ansvaret for efterforskningen, har mistanke til afdødes hustru. Og hemmeligheder, som afsløres, underbygger også denne teori. Men så vender flere mord i forbindelse med åbent hus-arrangementer op og ned på det hele. For hvad er det egentlig, der foregår i det hyggelige boligkvarter? Og hvad er forbindelsen mellem ofrene?