Siden jeg første gang mødte Harry Hole i Flagermusen er der nu gået 22 år. Jeg må konstatere, at Jo Nesbø i denne 13. bog, med Harry Hole i hovedrollen, stadigvæk holder højt tempo over sin fortælling og ondskaben og det makabre trives på bedste vis.

Efter Rakel – Harry Holes store kærlighed – blev dræbt tog Harry Hole til Los Angeles med planen om at drikke sig selv ihjel. Et projekt der skrider frem efter planen. På sit livs nedtur møder han den aldrende skuespiller Lucille, som skylder penge til et mexicansk narkokartel. Penge som skulle finansiere en film, som aldrig blev til noget.

Gælden bliver forsøgt inddrevet af narkokartellet, og for at hjælpe Lucille sige Harry Hole ja til at påtage sig en opgave i Oslo, hvor hans klient er villig til at betale 1 million kroner for at blive renset for en mordanklage.

Jo Nesbø har med Blodmånen skrevet endnu en fængslende og ondskabsfuld krimi med Harry Hole i hovedrollen. En fortælling, hvor Jo Nesbø i vanlig stil har fundet nye og makabre mordmetoder. I Blodmånen har han udklækket en mordmetode, som i sin åbenhjertige videnskabelige karakter er både makaber og direkte modbydelig.

Handlingen i Blodmåne starter langsomt, men efterhånden får Jo Nesbø vist hvorfor han er kendt som spændingens mester. Han beskriver sine karakterer så levende, at deres motiver gradvist bliver tydeligere for læseren. Jo Nesbø evner i den høj grad at forvirre os læsere, ligesom man tror at morderen er fundet, glider han ud af billedet igen.

Blodmånen er en af de bedste Harry Hole-krimier, som jeg har læst. Lad os bare slå fast at Cliffhangeren til næste bog er allerede sat, så her er der ingen tvivl. Harry Hole er tilbage for at blive. Og jeg glæder mig!