Blog

Weekendens bogvalg – svensk spænding

Med en vejrudsigt der bare lover regn i løbet af weekenden, så lyder det som det perfekte vejr til at læse bøger. Og seneste bogindkøb omfattede nemlig flere svenske spændingsromaner og krimier, af en række forfattere som jeg ikke kendte men udfra omtalen på bagsiden af bogen, synes jeg at de lød spændende så de kom med hjem.

Bag forfatterne gemmer sig både erfarne skribenter som Anders Roslund og Carin Gerhardsen som begge viser sig at have flere bøger på listen. Derudover så er der makkerparret Lisa Bjerre og Susan Casserfelt som ikke har så mange bøger sig men har kastet sig ud i serien Linje 17.

Foruden Stol på mig, så købte jeg også en af de foregående bøger i serien om Grens og Hoffmann – Hun skal leve, og det var en krimi spækket med spænding og kuldegysninger så jeg håber at Stol på mig vil være lige så spændende.

Stol på mig

Ewert Grens har det godt. Han er reservebedstefar for en lille dreng, og for første gang i tredive år har han en kvinde at klæde sig pænt på for.  

Hvorfor bliver det hele så til et mareridt af dødelige indsprøjtninger, bortførelser og handel med mennesker og organer? Og hvordan fører det til mordet på et menneske, der står Ewert nær?

Det stille vidne

I “Det stille vidne” af Lisa Bjerre og Susan Casserfelt er der igen skyderier i den svenske forstad Bagarmossen. Der er dog særligt et af skyderrierne, som skiller sig ud. Her er det mærkeligt nok en ung kvinde, der er blevet skudt, men endnu mærkeligere er, at hun ikke har en kriminel baggrund…

Det der ligger gemt i sneen

En mand og hans elskerinde sætter sig ind i en bil for at køre til et afsides mødested. En ung kvinde får et lift af en fremmed, og en mand kører alt for hurtigt på de snedækkede veje. Alle kører forbi den samme dybe kløft, men kun en bliver skyld i en voldsom ulykke, der får fatale følger.

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre artikler

Back to top button