Diamantblikket
Den unge kvinde Ljudmila Pavlitjenko – med kælenavnet Mila begiver sig ud i en verden som er mandsdomineret men det forhindrer hende ikke i at stræbe efter og nå sit mål. Hun er godt i gang med sit historiestudie på universitet i Kyiv. Efter et kortvarigt og ikke særlig lykkeligt forhold til en mand som bliver faderen til hendes søn, er Mila fast besluttet på at lære at skyde – derfor tager hun et kursus i at blive skytte. Kort tid efter at hun har fået sit skytte certifikat, invaderer Hitlers tropper det som dengang hed Sovjetunionen og som i dag omfatter Ukraine. Hos Mila er der ingen tvivl om at hun må melde sig med det samme for at forsvare sit land. Moderen er dog ikke særlig begejstret for beslutningen, mens der derimod er faderlig stolthed på hendes vegne, og han er en fast støtte for datteren i beslutningen om at tage i krig.
Hun efterlader sin lille søn hos forældrene og begiver sig mod Odessa hvor kampene er i gang. Her bliver hun med det samme sendt helt ud i den forreste frontlinie, da hun bliver bedt om at vise sine evne som skytte ved at dræbe 2 af fjendens soldater – gør hun det uden at blinke. De 2 dræbte soldater er første gang nogensinde at hun har sigtet mod mennesker men det bliver så absolut ikke de sidste.
Hurtigt får hun et ry som den kvindelige snigskytte og hendes antal af ramte og dræbte mål, bliver hurtigt kendt blandt tropperne ved fronten. Der er ikke mange kvinder ved fronten men Mila og veninden Lena holder sammen – Lena som sygepasser og Mila som snigskytte i forreste linie.
Da hun bliver ramt af stumper fra en mortergranat, tilbringer hun lang tid på hospitalet og det er dermed enden på hendes karriere som aktiv snigskytte. Hun bliver kendt for sin høje drabsrate – i alt 309 dræbte, og får tilnavnet “Lady Death”. En titel som senere bragte hende til Canada og USA i forbindelse med en promoveringstour for Sovjetunionen, her besøger hun det amerikanske præsidentpar og bliver efterfølgende god veninde med præsidentfruen Eleanor Roosevelt.
Da jeg læste om bogen blev jeg fanget da det var en sand historie, men min tanke var også at det nok ville være den sande historie som var inspirationen men at der ville være bygget en større handling op omkring en del af historien. Men her er der ikke nogen sødsuppe handling, det er den rigtige historie som bliver fortalt med forfatterens kunstneriske frihed. Så selv navnet på handlingens hovedperson, er det ægte navn på den kvinde som blev Sovjetunionens mest kendte kvindelige snigskytte i Den Røde Hær.
En karriere som ikke lige var den som hun havde forestillet sig som barn, men udtryk for en kvinde med stærk personlighed og viljestyrke. En kvinde som kunne begå sig i en mandeverden – på lige fod men samtidig uden at miste sig selv eller give kald på sin personlighed. Spændende læsning men samtidig også en ulykkelig historie, for da hun endelig møder kærligheden går der kun kort tid før hun mister sin elskede, hvilket kommer til at sætte sit præg på resten af hendes liv.
Forlagets beskrivelse:
Baseret på en sand historie, om heltemod, der er vokset ud af desperation, om en mor, der blev soldat, og om en kvinde, der fandt sin plads i verden og ændrede historiens gang for altid. Ljudmila Pavlitjenko, en nørdet og pligtopfyldende historiestuderende fra Kyiv, er ikke i tvivl. Hun vil kæmpe – kæmpe for sit lands, sit livs og sin søns fremtid. Da Hitler invaderer Sovjetunionen, tager Milas liv en helt ny drejning.
Hun tager kampen op og forvandles fra flittig studine til livsfarlig snigskytte. 309 drab senere og nationalhelt, bliver hun hjemkaldt fra fronten for at blive sendt på charmetur til Amerika som det gode eksempel. Krigen har sat sine spor, og hun føler sig isoleret og ensom, indtil et uventet venskab med USA’s førstedamen Eleanor Roosevelt og et endnu mere uventet venskab med en tavs ligemand tænder lidt lys i et mørkt liv. Men da en gammel fjende dukker frem fra fortiden, er det ikke kun egne dæmoner, Mila tvinges til at tage kampen op imod.
Fakta om bogen
Forfatter: Kate Quinn
Udgivelsesdato: 30. august 2022
Forlag: HarperCollins
ISBN: 9788771919400
Antal sider: 400
Hvor finder du bogen:
Diamantblikket, kan købes hos – Bog&ide
Diamantblikket, kan købes hos – Saxo.com
Indlægget indeholder reklamelinks.
Langtrukken handling
Da jeg læste om bogen blev jeg fanget da det var en sand historie, men min tanke var også at det nok ville være den sande historie som var inspirationen men at der ville være bygget en større handling op omkring en del af historien. Men her er der ikke nogen sødsuppe handling, det er den rigtige historie som bliver fortalt med forfatterens kunstneriske frihed. Dog er handlingen noget langtrukken, hvilket gjorde at den var svær at komme igennem.