Roman

Ukraines døtre

En historie om 3 ukrainske kvinders skæbner under 2. Verdenskrig – en handling som er inspireret af forfatterens egne families historie og rødder i Ukraine.

Vi følger kvinderne Lilya og Vika, samt pigen Halya, fra de lever en helt almindelig og fredelig tilværelse med familien i forskelige egne af Ukraine. De kender historierne om hvordan russerne tidligere indtog områder og ikke mindst hvordan de behandlede de lokale indbyggere. Nu nærmer 2. Verdenskrig sig og med den også de tyske tropper. Der går historier om de tyske soldaters brutalitet og hårdhændede behandling af indbyggerne i Ukraines forskellige områder, især dem tæt på Rusland og Polen.

Da de tyske styrker nærmer sig, bliver kvinderne nødt til at flygte for at redde deres eget og deres familiers liv. Lilya har mistet sin far, og bor hos Vika og hendes familie, flygter sammen med vennen Slavko og veninden Nina. Pigen Halya bor hos sin stedmor og sin far, de tvinges også til at flygte og begiver sig ud på en farlig og anstrengende rejse uden at vide hvad der kommer til at ske med dem.

Gennem handlingen følger vi de 3 kvinder i deres kamp for overlevelse, holde sammen på den familie som de har tilbage, uvisheden om hvad der er sket med resten af familiemedlemmerne, hvad sker der med det hjem som de har forladt – bliver det indtaget af tyske soldater, er der noget at komme tilbage til og hvordan kommer de igennem hver enkelt dag uden mad eller tag over hovedet.

En fængslende og barsk fortælling om Ukraine i krigstiden under 2. Verdenskrig, om stærke og modige kvinder. Bogen er godt skrevet og baseret på forfatterens egen familiehistorie fra Ukraine.

Forlagets beskrivelse:

Ukraines døtre er en rørende historie om menneskelig styrke og store tab i skyggen af krig og konflikt, og historien om, hvordan kærligheden finder vej i selv de mørkeste tider.

Sommeren 1941 og krigen raser i Europa. Tyskerne marcherer mod Ukraine. De tre kvinder Halya, Liliya og Vika har prøvet modgang før. De mistede deres familier og venner under hungersnøden og Stalins udrensning. Og endnu en gang er deres elskede Ukraine truet af krig.

Erin Litteken er historiker og international bestsellerforfatter. Som ung blev hun grebet af sin families historie i Ukraine før, under og efter Anden Verdenskrig, og der ligger stor research bag hendes to historiske romaner. Hun bor i Illinois, USA med sin mand og sine børn.

Fakta om bogen

Forfatter: Erin Litteken
Udgivelsesdato: 31. januar 2024
Forlag: Gutkind
ISBN: 9788743407751
Antal sider: 418


Her finder du bogen:

Indlægget indeholder reklamelinks.

Stærke kvindeskæbner

Stærke kvindeskæbner

En fængslende fortælling om Ukraine i krigstiden under 2. Verdenskrig, om stærke og modige kvinder.

User Rating: No Ratings Yet !

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre artikler

Back to top button