Blog

Klar til Krimimessen 2023

Så er det tid til årets Krimimesse for 2023, der som sædvanligt foregår i Fængslet i Horsens. Messen løber af stablen i dagene lørdag d. 25. marts og søndag d. 26. marts 2023, hvor der kl. 10 om lørdagen startes med en åbningstale før det går løs med arrangementer, interviews og masser af bøger.

Den allerførste version af Krimimessen fandt sted tilbage i 2001, hvor den blev afholdt på Horsens Ny Teater som en temadag med temaet nordisk kriminalroman. Messen har siden dengang i den grad haft vokseværk og da pladsen hurtigt blev for lille, flyttede den i 2007 lokaler til det helt perfekte krimisted – nemlig det gamle Statsfængsel i Horsens, som nu blot går under navnet Fængslet. Her har man siden kunnet finde messen hvert år, hvor den har haft besøg fra forskellige kanter af verden – for eksempel lande som USA, Sydafrika, Portugal, Italien, Frankrig, Skotland, England og Tyskland.

Programmet godt pakket med en masse snakke med de forskellige forfattere – det gælder både vores egne danske forfattere men også krimiforfattere fra blandt andet Norge, Sverige og Island.

Her er bare nogle af de forfattere som vi synes er interessante at nævne:

Jørn Lier Horst taler om Forræderen
Dennis Jürgensen taler om Bloddue
Sara Blædel taler om Elins død
Den skandinaviske krimi – Trude Teige, Ulrika Rolfsdotter og Faber & Pedersen
Katrine Engberg taler om Det brændende blad
Karin Smirnoff taler om Havørnens skrig
Thomas Rydahl taler om Uniform
Julie Hastrup taler om Kryb
Forfatter til forfatter med Sara Blædel, Yrsa Sigurðardóttir og Stefan Ahnhem.
Fra Grænseland til Guldregn – om at plotte en krimi. Karen Inge Nielsen og Finn Halfdan taler sammen.

Du kan se hele programmet for både lørdag og søndag på linket – Krimimesse Program

Hvor foregår det:

Fængslet i Horsens
Fussingsvej 8
8700 Horsens

Åbningstider:

Lørdag d. 25. marts fra kl. 9.30 – 17.00
Søndag d. 26. marts fra kl. 9.30 – 16.00
Dagens program starter begge dage kl. 10.00 og omfatter alle scener.

Messen arrangeres af Horsens Kommunes Biblioteker

Bogormen

Penneførerne bag denne blog er bognørder og bogelskere, vi benytter enhver mulighed for at læse og fordybe os i en god bog.

Andre artikler

Back to top button