Tid til Bogforum 2025

Så er det igen blevet den tid på året, hvor det er tid til årets Bogforum, og for 2025 finder arrangementet sted i dagene fra d. 7. – 9. november 2025. Lokaliteten er som sædvanligt Bella Center i København.

Årets program byder på flere store temaer som er med til at tegne de emner, der for tiden optager læserne – og som forlagene har satset på i 2025: Ophav, Klasse og køn, Udblik og perspektiv, Fællesskaber og Forholdet mellem liv og musik. 

Det betyder også at du til Bogforum, kan opleve en række forfattere i samtale om deres bøger og hvad der har inspireret dem til netop den handling. Det er blandt andet Niels Frank (Det slutter her) i samtale med Morten Pape (Månebarn) om den nære families skæbner og skyggesider. Og den svenske stjerneforfatter Alex Schulman besøger Litteraturscenen med sin nye roman, 17. juni, hvor hovedkarakteren får mulighed for at ringe sin egen barndom op.

Derudover får Bogforum også besøg af den franske forfatter Didier Eribon (Tilbage til Reims), som bl.a. er kendt som Édouard Louis’ ven og læremester, der bliver interviewet af Rune Lykkeberg om den (maskuline) klassekultur, som prægede hans opvækst. 

Thomas Bach, er debuterende forfatter og forsanger i bandet Ganger. Han taler med Glenn Bech om deres aktuelle romaner, der gransker forholdet mellem maskulinitet, klasse og sted. 

Den nuværende situation i verdenspolitik bliver også behandlet og diskuteret af Bent Meier Sørensen, Christina Boutrup og Steffen Kretz, der kommer omkring Europa, Kina og USA. 

Du kan finde hele programmet for Bogforum 2025 på https://program.bogforum.dk/

Billetter kan købes på blandt andet www.billetlugen.dk/campaign/bogforum/ eller direkte på Bogforums website via linket Bogforum – 7. – 9. november 2025.

Adressen er:
Bella Center Copenhagen
Indgang 1, Emma Gads Vej 25, 2300 København S eller
Indgang 4, Martha Christensens Vej 8, 2300 København S

Fotokredit: Bogforum

Andre spændende artikler

Back to top button