Lev livet modigt
Forfatter: Michelle Hviid
Udgivelsesdato: 03-06-2020
Forlag: People's Press
Format: ebook, Paperback
ISBN: 9788772004013
Antal sider: 256
Sprog: Dansk
Bedømmelse: En bog om et liv som vi andre kan lære meget af, om den modgang som mange kun møder en snert af.
Karakter:
4,0 rating
Bogen kan købes online hos:
Anmeldelse:

En dybt personlig og hudløs ærlig fortælling om sig selv og sit liv, oplæst af forfatteren selv – Michelle Hviid. Jeg hørte bogen som lydbog til og fra arbejde, og tiden fløj bare afsted mens jeg lyttede til oplæsningen. Netop det at det er Michelle selv som har indtalt bogen, giver en hel anden oplevelse, fordi det føles som om hun sidder ved siden af og fortæller sin historie.

Respekt for den kvinde, for hun har da været gennem mere end sin andel af modstand og udfordringer i livet. Senest er det en hjernetumor som satte hende ud af spillet i en periode, men også flere operationer har hun været igennem. Dertil kommer brudte kærlighedsforhold i jagten på at finde drømmemanden…som hun heldigvis har fundet i den mand som hun nu skal giftes med.

På en helt nede på jorden og humoristisk måde, fortæller Michelle Hviid om sine op- og nedture, med 2 dejlige børn og som iværksætter af datingkonceptet running dinner, og nu som forfatter og foredragsholder, ikke mindst skiftende partnere som ikke helt opfører sig som den drømmefyr som hun går og leder efter.

En bog om et liv som vi andre kan lære meget af, om den modgang som mange kun møder en snert af. Hvad gør det ved en person og hvordan kommer man igennem det uden at miste sig selv. Michelle Hviid er kommet ud på den anden side ved egen hjælp, der er ingen tvivl om den kamp det har været og de umenneskelige kræfter som den kamp har krævet men hold fast hvor er det sejt gået.

Forlagets tekst

I sin nye bog LEV LIVET MODIGT skriver MICHLLE HVIID råt for usødet, morsomt, reflekterende og rørende om livets mange op- og nedture. Michelle Hviid har fra begyndelsen gjort sig bemærket i offentligheden som et ærligt og autentisk menneske, der insisterer på at sige tingene som de er. Efter utallige kriser i privatlivet, en hjernetumor og fem operationer i livmoderen, har Michelle nu fundet manden i sit liv. Men det var ikke det der lå i kortene for den driftige og kreative stifter af runningdinner.dk. for bare to år siden. Så hvordan er Michelle nået derhen, hvor hun er i dag? Det er hun blandt andet, fordi hun bliver ved med at prøve. Igen og igen. Og fordi hun ønsker at leve livet uforfærdet. I bogen deler hun ud af sine mange erfaringer og giver inspiration til læserne til selv at kaste sig stærkt ud i resten af deres liv.